Senior-Universitetet i Ringsted
Start: 21.09.2022, kl. 14:00
AOF Sydvest Sjælland - Ringsted , AOF Sydvest Sjælland
Danhostel Vandrehjem, Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted
Kaare Johannesen
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 480 kr/person
Kursusdage
-
21-09-2022Onsdag14:00 - 16:00
-
05-10-2022Onsdag14:00 - 16:00
-
26-10-2022Onsdag14:00 - 16:00
-
09-11-2022Onsdag14:00 - 16:00
Beskrivelse
Senior-Universitetet i Ringsted
- ny viden og livslang læring
Alle foredrag afholdes på onsdage kl. 14.00–16.00
Sted: Danhostel Ringsted Vandrehjem, Sct Bendtsgade 18
Prisen er inkl kaffe og småkager
21. september – Verdenshistorie. Tåbelighedens kavalkade
- Kaare Johannesen, historiker
Når man ser på verdenshistorien kan det indimellem se ud, som om menneskeheden er en flok lallende fjolser. Det er der en naturlig forklaring på... vi ER en flok fjolser! Det er på en gang interessant og foruroligende at høre, hvilke vanvittige udtalelser denne verdens store ledere gennem tiderne har gjort sig skyldige i. I dette muntre foredrag fremlægges en mængde eksempler på, hvilke snæversynede, indskrænkende og rent ud sagt idiotiske udtalelser, magthavere og meningsdannere op gennem historien har gjort sig selv til grin med. Hør f.eks. guldkorn fra Winston Churchill, Thomas Abraham Lincoln, Mahatma Ghandi, Martin Luther og en lang række andre kendte og mindre kloge hoveder
23. februar – Ivan og Putin ved hvor du bor
- Niels Jensen, tidl efterretningsofficer
Niels Jensen fortæller og viser eksempler på Den kolde Krigs hemmeligheder bl.a. om luftlandsætninger og sølandsætninger på Sjælland - samt den hemmelige russiske kortlægning af Danmark med fokus på Sjælland. Siden 1950 har hemmelige russiske topografer og fortfabrikker produceret omkring 1000 hemmelige kort over Danmark. Foredraget bygger på en række højt klassificerede efterretningsrapporter udarbejdet af amerikanske CIA m.fl. organisationer. Disse rapporter er nu afklassificeret. Rapporterne beskriver i detaljer Warszapagtens militære opbygning med henblik på angreb mod Danmark - specielt Sjælland og de danske stræder, Øresund, Storebælt og Lillebælt er vitale gennemsejlingsfarvande for den russiske flåde. udviklingen trækkes op til dagens situation. De danske stræder har ikke mistet deres geostrategiske betydning. I forbindelse med foredraget vises en mindre udstilling af hemmelige russiske kort over Sjælland samt andet klassificeret efterretningsmateriale.
En historisk fortælling der foregår i cirkusmiljøet i perioden 1894-1916. Vi hører om Irma Altenburgs forunderlige og arbejdsomme liv i cirkus og varieteer. Irma debuterede som 6-årig og indtil hendes endelige var hun en livsglad og optimistisk kvinde. Hendes største drøm var en bogudgivelse - og den er her nu, dog skrevet som roman nemlig "Bag portieren" bogen har fået mange roser af cirkuseksperter/historikere, især fordi bogen fremstår autentisk og velfortalt.
9. november – Man tager hvad man haver. Jeg skærer-Gud heler
- Erik Erichsen, rebelkirurg
Dr. Erik Erichsen, lkendt som "Rebelkirurgen" efter dokumentarfilmen (som du kan finde på www.rebelkirurgen.dk) fortæller og viser billeder fra sit spændende liv som kirurg i en landsby i Etiopien. Mangel på udrustning tvang ham til at anvende meget utraditionelle behandlingsmetoder som cykeleger og slangeklemmer til benbrud. Det vil være muligt at købe bogen "Rebelkirurgen" denne dag og Erik Erichsen signerer gerne.