Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 800 kr/person
  • Enkelt foredrag 150 kr/person

Kursusdage

  • 03-10-2023
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 10-10-2023
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 24-10-2023
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 31-10-2023
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 07-11-2023
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 14-11-2023
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 21-11-2023
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 28-11-2023
    Tirsdag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

Tirsdag den 3/10
Arne Naamansen
Det eventyrlige New Zealand
I et land langt, langt borte findes der et paradis. Landet er ungt og har ingen farlige dyr, men nogle yderst venlige indbyggere. Naturen er varieret, og hele tiden mødes du af grønne, frodige og skiftende landskaber. Landets navn er New Zealand, og det ligger så langt væk fra Danmark, som du kan komme.


Tirsdag den 10/10
Uwe Lindholdt
Det moderne Grønland
Foredraget omhandler Grønlands nyere historie fra 2. verdenskrig og til i dag. Om et folk, der er gået fra fangerkultur til moderne nation på få årtier, og et land, der er gået fra at have status som dansk koloni over hjemmestyre til selvstyre. Der fortælles om grønlændernes svære vej til selvstyre og om de store udfordringer, landet står over for i fremtiden.


Tirsdag den 24/10
Poul Marcus
Jacob A. Riis
Foredrag om journalist og fotograf Jacob A. Riis.
Som ung tømrersvend emigrerede han til New York. Her levede han som en hjemløs, sulten og fattig vagabond der måtte spise rådne æbler, skyde egern, harer og rotter med en slangebøsse og sælge skindene for at få mad. Ved en energisk men utrolig indsats blev han avisejer, bedste ven med præsident Theodore Roosevelt, fik bygningskomplekser opkaldt efter sig, blev ridder af Dannebrog og var den sidste borger som besøgte kong Christian den 9. på hans dødsleje.


Tirsdag den 31/10
Lars Ringholm
Danmark i 60’erne -Ubegrænset velfærd og spirende oprør
Der blev vendt op og ned på alting i 1960’erne. Tidligere tiders mådehold og nøjsomhed var glemt og danskerne stod overfor et forbrugs- og velfærdsboom uden sidestykke i historien.
På bare 10 år ændrede landet sig totalt. 1960’erne var en kæmpefest og i 1970’erne ventede en kæmpe-regning.


Tirsdag den 7/11
Hans Peter Rasmussen
Ole Kollerød, den sidste halshugning i Danmark.
Vær med når vi hører fortællingen om Ole, der blev henrettet i København i 1840. Ole Pedersen fra Kollerød gjorde, hvad han kunne for at overleve fattigdommen. Mens han sad i fængsel og ventede på sin henrettelse, skrev han et enestående værk: En dagbog, hvori han fortæller detaljeret om sit liv og sine forbrydelser. Dagbogen er ikke blot spændende, men er også en af de sjældne kilder vi har, til at kende de fattiges liv i Danmark dengang.


Tirsdag den 14/11
Flemming Schollaart
Aktiv dødshjælp
“Skal Aktiv Dødshjælp være en mulighed for danske patienter med ubærlig og nyttesløs lidelse?”
Ovenstående er et af de mange spørgsmål, der ofte dukker op i debatten omkring Eutanasi – Aktiv Dødshjælp. Emnet er jævnligt aktuelt, når dagspressen og TV behandler aktuelle tilfælde herhjemme, hvor aktiv dødshjælp er et ønske, men ikke en mulighed. Det fører til, at nogle af disse patienter tager til Schweiz for at få hjælp fra bl.a. Dignitas og Life Circle, hvor ”Freitot – døden der befrier” er en mulighed.
Foredraget er ikke en ”prædiken” for aktiv dødshjælp, men har derimod et oplysende afsæt.


Tirsdag den 21/11
Birgitte Antonius
Revyernes Genklang
Vi laver forskellige nedslag op gennem årtierne og har både fat i alle de kendte viser som de store revy-legender har skabt men kommer også forbi de måske knap så kendte viser som også har en høj kvalitet.
Samtidig glemmer vi naturligvis ikke revyviserne fra de senere år.
Kort sagt. Det er dansk kulturhistorie når det er bedst og med fantastiske genhør af dejlige sange når revysangens genklang kigger forbi.


Tirsdag den 28/11
Gunnar Steenberg
LOUISE RASMUSSEN - bedre kendt som Grevinde Danner.
Født som uægte barn af fattig tjenestepige, blev elskerinde med den rige bogtrykker Carl Berling, men blev gift med kong Frederik 7. og døde som mangemillionær. Det lyder som et Askepot-eventyr, men , men , men ….
Foredraget ledsages af talrige billeder fra samtiden, som bringer os tæt på Louise og hendes miljø - fra samfundets bund til solsiden.



Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 70 20 23 77 eller aftenskole@aofsydjylland.dk for at få en reduceret pris.

Lignende kurser