Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 125 kr/person
  • Efterlønsmodtager, Rødovre 100 kr/person
  • Arbejdsledig, Rødovre 100 kr/person
  • Pensionist, Rødovre 100 kr/person

Kursusdage

  • 26-10-2022
    Onsdag
    12:45 - 14:45

Beskrivelse

- international kunst med humor og leg.
Med afsæt i Henry Heerups satiriske tegning af cobra-slangen vil museumsleder Anni Lave Nielsen præsentere dig for den internationale kunstnergruppe CoBrAs legende tilgang til kunsten. Foredraget er todelt og starter med en introduktion til CoBrA gruppen og leg som kunstnerisk metode. Efter pausen går vi ind på Heerup Museum og oplever, hvordan Heerup breder emnet leg ud i sin kunst.
CoBrA eksisterede fra 1948-52, men har haft stor betydning i udviklingen af dansk kunst i det 20. århundrede. Deres værker er i dag eftertragtet af samlere verden over. Gruppens navn er sammensat af Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam – de byer kunstnerne kom fra. De danske medlemmer var ud over Heerup bl.a. Asger Jorn, Eiler Bille, Egil Jacobsen og Carl-Henning Pedersen. Alle arbejdede de spontant i materialet og opfandt nye måder at skabe kunst på med afsæt i blandt andet børns tegninger og afrikanske masker. Under det farverige billedforedrag inviteres du til at lege med og fortælle, hvad du ser i de abstrakte værker.

Lignende kurser