Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 130 kr/person

Kursusdage

  • 17-02-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30

Beskrivelse

Kommunisterne splitter!
- Om trepilebevægelsen, HIPA og AIC

1930-erne har tilsyneladende visse træk til fælles med vor tid, men en afgørende forskel er bekæmpelsen af den yderste venstrefløjs virke og gadeoptøjer. Med udgangspunkt i de socialdemokratiske organisationers bekæmpelse af de yderligtgående grupperinge på højre- og venstrefløjen søger vi at sammenstykke et billede af datidens politiske virkelighed, der var langt mere fokuseret på uniformering, registrering af politiske modstandere – og gadekampe. For eksempel blev ”Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda- Afdeling” (HIPA) på initiativ af den senere statsminister Hans Hedtoft etableret i 1935.
HIPA varetog den skriftlige informationstjeneste for partiets tillidsmænd og opbygningen af et omfattende agitationsarbejde. I 1944/45 efterfulgtes HIPA af Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC), der også havde bekæmpelse af kommunismen som hovedformål og derfor havde kontakt til efterretningstjenester i ind- og udland. 


Tre nedslag i den socialdemokratiske historie:

Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet Danmarks største parti med 36,6 % af stemmerne, og for første gang kunne der dannes en regering med Thorvald Stauning som statsminister. Forud var gået en afgørende kommunalpolitisk udvikling, der blandt andet havde givet en række socialdemokratiske borgmesterposter landet over.
På såvel det kommunale, som det amtslige og statslige område satte socialdemokraterne deres fingeraftryk, og for eksempel K. K. Steinckes indsats på det sociale område er ofte blevet fremhævet. Men ingen roser uden torne: Steincke havde allerede i 1920 argumenteret for nødvendigheden af racehygiejne, såfremt der kunne blive råd til social velfærd.
I 1930-erne skærpedes modsætningerne med såvel kommunisterne som den yderste højrefløj, og syd for grænsen kom nazisterne i -33 til magten i Tyskland. Men også Stalins Rusland og Komintern gjorde sin indflydelse gældende, og de danske socialdemokrater følte det som en tofrontkrig.

Bemærk

Der serveres kaffe og kage i pausen.
Der udleveres undervisningsmateriele, i form af kompendie, specielt udviklet til dette foredrag.

Se mere om Tommy her

Lignende kurser