Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 680 kr/person
  • Nedsat betaling, Næstved 595 kr/person

Kursusdage

  • 23-09-2022
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 14-10-2022
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 28-10-2022
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 11-11-2022
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 18-11-2022
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 02-12-2022
    Fredag
    13:00 - 15:30

Beskrivelse

Ruslands historie - krige og stormagtsdrømme?

6 foredrag v. Tommy P. Christensen

Rusland har i mere end hundrede år haft afgørende indflydelse på Europas historie. Det russiske zardømme afløstes på voldelig vis af den russiske revolution, bolsjevikkernes beslaglæggelse af al privat ejendom i landet, borgerkrigen mellem Røde og Hvide, Stalintiden, den store Fædrelandskrig og de mange kriser under Den kolde Krig frem til Sovjetunionens endelige sammenbrud i 1990-erne.
I denne foredragsrække ser vi nærmere på et udvalg af perioder i Ruslands historie siden 900-årene, og bliver klogere på udviklingen fra Rus-riget, det mongolske herredømme, tiden under Peter den Store og Katharina d. 2.s Rusland, franske, engelske og tyske aggressioner mod russervældet og senest oplevelsen af en NATO-omklamring. Der er selvfølgelig også foredrag om
Ruslands mange krige siden Berlinmurens fald og senest invasionen af Ukraine i 2022 - efter mange løgne om det modsatte.


Fredag d. 23. september 2022:
Rus i Viking – nordboer i Østerled
Den svenske professor i historie Dick Harrison, har i indledningen til sin bog Vikingarnas Historia (2019) nøgternt konstateret, at der er mange teorier om hvad vikingar betyder, men vi må helt enkelt erkende vor uvidenhed. Vi kender ikke til ordets betydning, trods der kendes bærere af personnavnet Viking i datiden - og i 1000-tallets kilder sigtes der mest til Nordsøens sørøvere.
I Østerled var de svenske slavehandlere velkendte og fra begyndelsen af 900-årene har vi en rejsebeskrivelse af ibn Fadlān fra Baghdad, der har mødt dem på floden Volga omkring 920, hvor han skal forhandle med Volga-bulgarernes konge.
De indre vandveje fra den kæmpe Ladoga sø med handelsbyen Staraja Ladoga forbi Novgorod og Ruriks Gorodisje eller fra Onegasøen ad floderne, herunder Volga, stik øst til Bulgar og syd på mod enten Det Kaspiske Hav eller Sorte-havet for at sejle helt til Bysans (Konstantinopel, vore dages Istanbul).
De mange og livlige forbindelser mellem Skandinavien og de slaviske folk, blev også afgørende for de første russiske stater, Novgorod og Kiev-Rus. Vi udreder de spegede tråde og hører om væringergarden.

Fredag d. 14. oktober 2022:
Katten fra Kazan - Peter d. Stores Rusland
I 1690-erne cirkulerede et satirisk træsnit (såkaldt Lubok), der gengav "Kat-ten fra Kazan" - Peter Aleksejevitj - i dag nok mere kendt som Peter den Store (f.1672, tsar 1695-1725). I hans regeringstid blev Rusland involveret i Den store nordiske Krig (1700-1721), og som enevoldsmonark planlagde han en gennemtænkt og langsigtet reformpolitik, der fra omkring 1715 og frem til hans død skabte fundamentet for russisk storhed.
Kulturhistorikeren Tommy P. Christensen tegner et billede af denne formative periode  for den russiske stormagt, som også er blevet central for præsident Putins fortælling om den russiske storhed og retten til at dominere sine naboer.

Fredag d.28. oktober 2022:
Paladsrevolution - og Katharina d. 2.s Rusland (1762-1796)
Da den russiske kejser Peter d. 3.s gemalinde ved et statskup tog magten fra sin mindreårige søn, Prins Paul, søgte hun at profilere sig som arvtageren til Peter den Stores politik og den fortsatte modernisering af Det russiske Rige.
En urolig tid med Den preussiske Syvårkrig, Tyrkerkrigen (1768-1774) og Pugatjov-opstanden (1773-1775) den indtil da største folkerejsning i russisk historie.
Tiden var kendetegnet af forandringer i livegenskabets udbredelse, dels på grund ad den russiske erobring af de tyndt befolkede områder langs Sorte-havet fra tyrkerne ("Nyrusland"), dels erobringerne i det østlige Ukraine ("Lillerusland") samt de gamle svenske provinser i Estland og Livland. Sam-men med de hviderussiske og litauiske landområder som russerne kunne annektere ved de tre delinger af Polen (1772-1795) skabte Katharina det storrussiske imperium, der kom til at præge hele Østeuropa i de følgende århundreder.

Fredag d. 11. november 2022:
Stalins epoke – tvang og terror sikrer sovjetisk dominans
Josef Stalin (1879-1953) blev født i Gori i det centrale Georgien, og han skulle blive Sovjetunionens mest magtfulde leder. Siden Den Russiske Borgerkrig (1918-1920) havde han vigtige militære og organisatoriske opgaver for bolsjevikkernes parti (de røde) og deres statsdannelse. På papiret hyldede han folkenes selvbestemmelsesret, men som politisk kommissær arbejdede han målbevidst for ny sovjetisk centralstat, der gav de ikke-russiske befolknings-grupper en meget tilbagetrukken position. Han var dygtig til at tilkæmpe sig en afgørende magtposition, og personkulten omkring hans person tog vold-most til, da han i 1929 fyldte 50, og ved denne tid gennemførte han samtidig med jernhård hånd en kollektivisering af landbruget samt en forceret og centralstyret industrialiseringspolitik, der baserede sig på total nationalisering og et altomfattende planøkonomisk system. Landbrugets kollektivisering udløste borgerkrigslignende tilstande i landdistrikterne og en frygtelige hungersnød ramte Sovjetunionen i 1932-33.
Mens millioner af almindelige borgere enten blev skudt eller anbragt i Sovjet-statens enorme netværk af fængsler og tvangsarbejdslejre, nåede person-kulten absurde højder i 1930'erne og 1940'erne, ledsaget af de såkaldte Moskvaprocesser, der også berøvede Den røde Hær en række dygtige officerer, hvilket skulle give alvorlige problemer i Den store Fædrelandskrig 1941-45. Sammen kaster vi et kritisk blik på denne skæbnesvangre epoke i russisk historie.

Fredag d. 18. november 2022:
Kup og kaos - Sovjetunionen i 1990'erne
Andrei Kozyrev var udenrigsminister i Rusland under præsident Boris Jeltsin fra august 1991 til januar 1996. Under kupforsøget mod Mikhail Gorbatjov i august 1991 var han til stede, da kampvogne rykkede ind for at erobre det russiske Hvide Hus, hvor Boris Jeltsin blev berømt, da han stod på en tank for at tale til den forsamlede mængde.
Derefter rejste Kozyrev til Paris for at samle international støtte, og - om nødvendigt - danne en russisk eksilregering. Han deltog i forhandlingerne i Brezhnevs tidligere jagthytte i Belazheva, Hviderusland, hvor lederne af Rusland, Ukraine og Hviderusland blev enige om at løsrive sig fra Sovjet-unionen og danne et ”Commonwealth af Uafhængige Stater”.
Kozyrevs pro-vestlige orientering gjorde ham til en mere og mere upopulær skikkelse i Rusland, da landets økonomi kollapsede - og fremkomsten af de ultravelhavende oligarker forsurede almindelige russeres hverdag. Det gjorde dem naturligt nok bitre, da de led under følgerne af det de oplevede som de vestlige ideer om demokrati og markedskapitalisme.

Fredag d. 2. december 2022:
Ruslands krige – siden Berlinmurens fald
I efteråret 2015 valgte Rusland at intervenere i Syrienskrigen, ikke af humanitære årsager, men for at afstive Assads regime og pleje sine egne interesser i Mellemøsten. Krigsdeltagelsen omfattede med tiden mange aktører og er en kompliceret historie.
Fokuserer man på den russiske deltagelse - og ser den i sammenhæng med de andre militære ”specialoperationer” som krigen i Transnistrien (1990-92), den 1. tjetjenske krig (1994-96), den 2. tjetjenske krig (1999-2000), 5-dags-krigen mod Georgien (august 2008), Krigen i Sydossetien (2008), annekteringen af Krim-halvøen (marts 2014) og senest angrebet på Ukraine d. 24. februar 2022 har det vel været naivt at satse på, fredelig samhandel, hvis den langsigtede plan er en genskabelse af et storrussisk imperium?
Vi kaster et kritisk blik på de mange begivenheder sammen med kulturhistorikeren Tommy P. Christensen.

Bemærk

Der serveres kaffe og kage i pausen.
Der udleveres undervisningsmateriele, i form af kompendie, specielt udviklet til dette foredrag.

Se mere om Tommy her

Lignende kurser