Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 1985 kr/person
  • Pensionist / Efterl., Herlev 1390 kr/person

Kursusdage

  • 16-09-2022
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 30-09-2022
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 14-10-2022
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 28-10-2022
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 11-11-2022
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 25-11-2022
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 06-01-2023
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 13-01-2023
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 27-01-2023
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 10-02-2023
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 24-02-2023
    Fredag
    10:00 - 11:45
  • 10-03-2023
    Fredag
    10:00 - 11:45

Beskrivelse

Alle er velkomne - så har du lyst til at opleve, snakke og diskutere, tage på studieture, møde fremmede, spændende mennesker m.v. så er dette noget for dig.
NB!! Tilmeldinger til Seniorskolerne møderækker kan kun ske til hele rækken - ikke kun til enkelte arrangementer.
Hvor intet andet er anført, foregår arrangementerne i mødesalen Herlev Gl. skole, Herlev Bygade 92 B.
På nær ekskursionen er stedet hver gang Mødesalen, Herlev Bygade 92 B, 2730 Herlev

Fredag 16/9 
Maia Lorentzen, Incels, Røde piller og mænd der hader kvinder

Incel betyder 'ufrivillig cølibat', og er en betegnelse nogle grupper af mænd, der er frustrerede over ikke at kunne få sex, bruger om sig selv. Flere Incels har begået voldelige terrorhandlinger som resultat af deres ideologi og radikaliserende online fællesskaber.

Fredag 30/9 
Pernille Ipsen, Syv liv i Rødstrømpebevægelsen

I årene 1970-1975 spredtes kvindebevægelsen og særligt den store spraglede Rødstrømpebevægelse med gevaldig hast og blev en af de vigtigste sociale bevægelser i Danmarkshistorien.
Med udgangspunkt i sin egen familiehistorie – de syv kvinder, hun kaldte mor – fortæller historiker og forfatter Pernille Ipsen om livet i midten af Rødstrømpebevægelsen. Hendes syv mødre mødtes på Femø kvindelejr i sommeren 1971 og var med til at besætte det første Kvindehus i København i efteråret 1971. De etablerede et kvindekollektiv ved siden af Kvindehuset og kastede sig helhjertet ind i kvindekampen med det ambitiøse mål at frigøre sig fra patriarkatet, skabe plads til nye måder at være kvinder på og derigennem lave en mere lige og retfærdig verden. Det viste sig at være et større arbejde, end de havde regnet med, men de nåede et langt stykke af vejen.
Forelæsningen er baseret på Pernille Ipsens kollektive biografi Et åbent øjeblik. Da mine mødre gjorde noget nyt (Gyldendal 2020).
 
Fredag 14/10 
Lone Holm, Vejen tilbage

Med afsæt i sin selvbiografiske bog ”Vejen tilbage” fortæller Lone Holm om at vokse op med en mor, der var alkoholiker, og en stedfar, der med manipulation skabte et psykologisk fængsel og forgreb sig på hende. Som ung fik hun hjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser. En hjælp, der i bogen beskrives med udgangspunkt i dagbøger fra den tid.Lones fortælling giver et unikt indblik i, hvilke tanker og følelser, hun gik med som barn. Med afsæt i sin personlige oplevelse løfter hun en flig af den komplekse psykologi bag overgreb og barnets reaktioner. Hun redegør for den rettidige hjælp, hun fik som ung, der betød, at hun kom videre med både uddannelse, arbejde og et godt liv. Undervejs er der inspirerende, konkrete eksempler på hvad, der hjalp hende, og hvordan det fik hende til at handle anderledes i sit liv på det tidspunkt.

Uge 42, Efterårsferie
  
Fredag 28/10 
Sofia Gøbel, Byer og aktivisme: byen som ramme for social forandring

De sidste mange årtier har byer og urbane områder i høj grad dannet rammen om protestbevægelser og social aktivisme. Vores byer kan skabe gode forhold for nye måder at tænke på og har historisk set været dér hvor nye samfundstendenser er startet.
I dette foredrag skal vi kigge på hvordan vores byer og deres indbyggere har været med til at skubbe til samfundets grænser og hvordan de på sin vis også gør det i dag. Vi skal snakke om arkitekturens og byrummets rolle i social forandring.
Sofia Gøbel er bachelor i landskabsarkitektur og byplanlægning og guide ved Dansk Arkitektur Center.

Fredag 11/11 
Zlatko Jovanovic, Forandringen kommer nedefra - om nye grønne-venstre bevægelser på Balkan

Balkanekspert Zlatko fortæller om den aktuelle situation på Balkan med fokus på nye grønne-venstreorienterede strømninger. Hvilken betydning har disse nye bevægelser for Balkans fremtid?

Fredag 25/11 
Anne Hermann, Imperiets børn
 
Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringer førte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.
Anne vil fortælle den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie, og går tæt på, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FN’s retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.
 
Uge 48 - 52 , Juleferie

Uge 1 
Fredag 6/1 Bilal Al-issa, Palæstina – Den unge generations håb
2021 har været begivenhedsrig og på mange måder historisk for Palæstina. Det historiske er, at det denne gang er unge som har været på frontlinjen - ikke kun på gaderne til demonstrationerne men også i medierne. De har formået at skabe en ny diskurs for, hvordan man omtaler konflikten mellem Palæstina og Israel. De har formået at sætte fokus på områder og problematikker, som ingen andre har kunnet gøre i årtier. I dette foredrag vil Bilal fortælle om den unge palæstinensiske generation, og hvilken situation de lever og er opvokset i siden Oslo-aftalens indgåelse i 1990erne.

Fredag 13/1 
Sarah Sibbern, Mesopotamiens historie og kulturelle påvirkning på os i dag

Mesopotamien. Et finurligt ord, der beskriver et område med en rig fortid, der har afgørende indflydelse på, hvordan vi lever vores liv i dag. Vi undersøger hvilke tråde, der stadig binder os sammen med de oldtidsmennesker, der betrådte de første byer i oldtidens Irak. Vi dykker bl.a. ned i hvordan verdens første skriftsprog så ud, og hvad det blev brugt til i første omgang.
 
Fredag 27/1 
Udflugt til Heerup museum

Mødested: Heerup Museum, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre, kl. 10.00
 
Billedkunstneren Henry Heerup (1907-93) har en unik plads i dansk kunsthistorie. Med sin karakteristiske stil satte han sit præg på datidens kunstscene, hvor især hans nyskabende skraldekunst og enestående bidrag til udbredelsen af grafik står som afgørende højdepunkter. I dag huskes Heerup for sit farverige, fantasifulde og symbolfyldte udtryk samt for sin karismatiske personlighed. Mange af hans bekendtskaber videregiver stadig anekdoter fra de mindeværdige år i haven på Kamstrupvej 96 i Rødovre.
Mennesket og kunstneren Heerup blev med andre ord folkeeje – med en ganske særlig plads i såvel voksnes som børns hjerter. Selvom vi kender ham så godt, denne Heerup, er der stadig et væld af uopdagede skatte at finde i fortællingen om hans liv og værk.
Efterfølgende er der frokost på Espehus Kro (drikkevarer er ikke inkluderet).
 
Fredag 10/2 
Louise Koch, Kongernes kvinder

Bag enhver stor mand... Vi kender alle historierne om kongerne – om politik og magt, om arvefølge, alliancer og skandaler. Men hvad med alle de kvinder, der gennem tiderne og ¬udfordringerne stod ved deres side?
Louise dykker ned i historien og mærker suset fra 600 års kvindelig kongehistorie med historier om dronninger og elskerinder. De kvinder, kongen giftede sig med eller havde affærer med uden for ægteskab. Hvad tænkte de, når det brændte på, hvad drømte de om, hvordan handlede de, og hvilke interesser havde de selv?
 
Uge 7, Vinterferie

 
Fredag 24/2
Dorrit Saietz, Adoption: Fra eventyrfortælling til slagmark

Antallet af adoptioner fra udlandet styrtdykker. Og mange voksne adopterede står i dag frem med kritik af et system, som de mener har frarøvet dem deres menneskerettigheder. Samtidig ønsker regeringen flere tvangsadoptioner af danske børn, men også det møder kritik.
Hør fortællingen om hvordan, den før så rosenrøde forestilling om adoption sank i grus. Og hvor peger udviklingen hen - for børn og for voksne, i Danmark og ude i verden?

Fredag 10/3
Thomas Thomsen, Løb maraton i Afrika uden hegn mellem løverne og løberne - kan det lade sig gøre?

Thomas er født i Vest Jylland i byen Ulfborg, men har siden 1955 boet i og omkring landets hovedstad. Hele hans liv har været spændende. Han her boet 26 steder gennem årerne, og livet i en så ekstrem høj fart er baggrunden for dette foredrag, der handler om at arrangere fantastiske maratonløb hvor som helst på jorden, bare det er hårdt nok, og ikke mindst med spænding som man ikke engang tør drømme om.
Hvad siger du til at løbe på den kinesiske mur, hvor 5.164 trin med forskellig højde venter? Eller i Syd-Afrika hvor The Big Five er? Der er mange andre steder i verden, vi kommer forbi. Er det muligt? Ja, hvis fantasien er der, og man virkelig tror på det.

Fredag 17/3, Fælles afslutning, kl. 09.15 i Herlev Medborgerjus
Fælles afslutning for hele Herlevs seniorhøjskole med let brunch og fællessang med Lisa Koch Nielsen.

Lignende kurser