Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldbetalende 100 kr/person
  • Efterlønsmodtager, Brøndby 50 kr/person
  • Ledige over 50 år, Brøndby 50 kr/person
  • Pensionist, Brøndby 50 kr/person

Kursusdage

  • 03-11-2022
    Torsdag
    14:00 - 16:00

Beskrivelse

- international kunst med humor og leg.
Med afsæt i Henry Heerups satiriske tegning af cobra-slangen vil museumsleder Anni Lave Nielsen præsentere dig for den internationale kunstnergruppe CoBrAs legende tilgang til kunsten. Vi undersøger, hvorfor kvinden i tegningen viser sin numse til os og, hvad har det at gøre med teltet i baggrunden?
CoBrA eksisterede fra 1948-52, men har haft stor betydning i udviklingen af dansk kunst i det 20. århundrede. Deres værker er i dag eftertragtet af samlere verden over. Gruppens navn er sammensat af Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam – de byer kunstnerne kom fra. De danske medlemmer var ud over Heerup bl.a. Asger Jorn, Eiler Bille, Egil Jacobsen og Carl-Henning Pedersen. Alle arbejdede de spontant i materialet og opfandt nye måder at skabe kunst på med afsæt i blandt andet børns tegninger og afrikanske masker. Under det farverige billedforedrag inviteres du til at lege med og fortælle, hvad du ser i de abstrakte værker.
Foredraget knytter sig til den aktuelle udstilling Legesind – Heerup kunst og leg på Heerup Museum.

Lignende kurser