Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 75 kr/person

Kursusdage

  • 20-09-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

Scandinavian Star – kom tæt på Nordens største uopklarede mordbrand

Gennem de sidste 30 år er mordbranden på Scandinavian Star, der kostede 158 mennesker livet, med mellemrum dukket op i den offentlige debat. For hvem satte ild til skibet, hvem var rederen, var der mafia involveret, hvordan var sikkerheden? Var det en dansk chauffør, der startede branden, hvordan kunne prisen for skibet og forsikringssummen fordobles på 18 minutter og hvem fik forsikringen?
Spørgsmålene er mange og fra faglig side har spørgsmålet særligt lydt, hvordan kunne en 20 år gammel skib under Bahamas flag sættes i fart på ruten Frederikshavn - Oslo uden det blev synet og fik udstedt fartstilladelse af Søfartsstyrelsen? Hvad vidste Søfartsstyrelsen overhovedet, og glemte de det bagefter? Hvem havde ansvaret for godkendelsen, var det Danmark/Norge eller Bahamas?

Har svarene og sandheden været undertrykt for at dække over et myndighedssvigt og har politikerne hidtil vendt det blinde øje til? 

Det taler nok sit eget sprog at Erhvervsminister Simon Kollerup og daværende justitsminister Nick Hækkerup med enstemmig tilslutning fra alle Folketingets partier sidste år igangsatte to undersøgelse af sagen. En om Søfartsstyrelsens rolle og en om pengesporet. I den forbindelse udarbejdede Henrik Berlau, med hjælp fra 3F Transportgruppe, en kritik af Søfartsstyrelsen rolle i forbindelse med indsættelsen.

Henrik Berlau har som tidligere formand for Sømandsforbundet været tæt på hele sagen, og på utallige opfordringer er han nu gået med til at fortælle sin historie.

DR sendte i 2020 dokumentarudsendelsen "Scandinavian Star" i 6 afsnit, der havde over halv million seere til hvert afsnit.

Lignende kurser