
2.510 kr./person
Croquis
Kroppen er noget af det mest fascinerende – og udfordrende – at tegne. Croquistegning er en direkte og levende måde at nærme sig kroppens bevægelser, proportioner og rytme på. Det handler om at se, være ekspressiv og stole på det, du oplever.
Vi tegner efter levende model og arbejder med både korte og længere stillinger. Gennem hurtige øvelser og mere fordybede studier træner vi blik, hånd og forståelse for kroppens opbygning, bevægelse og anatomiske forhold.
Vi kommer bl.a. til at arbejde med:
- ekspressivitet og personligt udtryk
- forenkling af form og bevægelse
- proportioner og kroppens harmoniske størrelsesforhold
- grundlæggende anatomiske forhold
- rum, vægt og balance i figuren
- forskellige tegneredskaber og teknikker
Der arbejdes med kul, kridt, blyant, pastel og akvarel/tusch. Vi tegner på forskellige formater – også store – og veksler mellem korte, dynamiske stillinger og længere, mere undersøgende studier.
Medbring tegneredskaber og papir. Alle kan være med.
Tina kan kontaktes på 93848045 eller på mailadressen tinachmtbr@gmail.com
Udgift til model afregnes første mødegang med Tina, ca. 50,- kr. pr. gang.
Kursusdetaljer
2.510 kr./person

Underviser
Tina Birch Chimente
Jeg har boet i Italien i 20 år med min Italienske mand og mine børn.
Bachelorgrad i Kunsthistorie.
Jeg har undervist i sprog og kunst før.