
1.820 kr./person
Lav kjolemønster til fast stof
Sidder tøjet du selv syr aldrig helt rigtigt?
Bliver du ved med at rette dit købte mønster de samme steder hver gang du syr en ny model?
Lav et grundmønster til dig selv, så du kan lave kjole- bluse- og jakkemodeller der passer dig perfekt.
Slut med de samme irriterende rettelser hver gang.
På kurset starter du med at lære at tage de rigtige mål på kroppen. Derefter tegner du den standard grundform der passer bedst efter dine mål.
Vi retter mønstret til efter dine mål, og du syr en prøvemodel op i stout (lærred).
Prøvemodellen tilpasses dig, og rettelserne overføres til mønstret. Denne proces skal måske gentages for at få dit grundmønster helt perfekt.
Når grundmønstret er perfekt, er du klar til at lave forskellige modeller ud fra din egen ide, billeder i blade eller måske en detalje du har set på tv eller på nettet.
Der vil komme opfølgende kurser i mønsterudvikling.
Bemærk: Du kan købe lærred og mønster vlies på kurset til fornuftige priser. Du kan dog selv medbringe dette, men meget forvasket stof (f.eks. sengetøj) er uegnet til dette formål.
Du er velkommen til at kontakte underviseren Lis Rathcke på tlf.: 26139047 for nærmere information.
Kursusdetaljer
1.820 kr./person

Underviser
Lis Rathcke
Jeg er uddannet modelkonstruktør fra Bakani sy- og tilskærerskole i 1995.
Fra 1995 til 2003 arbejdede jeg i industrien som modelkonstruktør og kvalitetskontrollør.
I perioden 2003-2007 ejede jeg Bakani Tilskærerskole, hvor jeg underviste i syning og tilskæring af alt fra nederdele til overtøj og selskabstøj.
Fra 2007 til 2009 arbejdede jeg hos Fusion som modeludvikler af sportstøj (løbe- og cykeltøj).
I 2009 startede jeg mit eget skrædderi, hvor jeg arbejdede med omforandring af dame- og herretøj frem til 2016. Siden 2016 har jeg specialiseret mig i omforandring og syning af dåbs-, konfirmations- og brudekjoler.





