2.160 kr./person
Selvhærdende ler & beton – med et drys af natur
🌿 Selvhærdende ler & beton – med et drys af natur 🌿
Er du en kreativ sjæl – eller kunne du godt tænke dig at være det? Så er dette kursus måske lige noget for dig.
Ville det ikke være dejligt selv at kunne lave dine egne dekorationer fra bunden? For eksempel en smuk påskedekoration, juledekoration, forårsdekoration – eller noget helt andet, der passer til årstiden.
På kurset laver du dit eget betonfad, som du kan dekorere med små figurer formet i selvhærdende ler. Det kan være fugle, nisser, dyr, hjerter eller andre små detaljer.
Dekorationerne kan du år efter år variere med grene, kogler, gran, blomster eller hvad naturen ellers byder på. På den måde får du hvert år en smuk og helt unik dekoration, som du selv har skabt.
Jeg lærer dig nogle grundlæggende teknikker, så du efterfølgende selv kan arbejde videre og lave mange forskellige kreative projekter.
Materialepris er 400 kr. pr. person, som betales til underviser ved første mødegang.
Kursusdetaljer
Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse
Torsdag, 16:00 - 18:00
30 lektioner, 12 mødegange
Torsdag 3. september, 2026
Holdnr.: 1026202030
2.160 kr./person
ledige pladser

Underviser
Pernille Kjær
Jeg er en kvinde på 57 år.
Det kreative har altid været en naturlig del af mit liv. Jeg har gennem tiden opsøgt både korte og længerevarende kurser, fordi jeg elsker at lære nyt og udforske forskellige måder at udtrykke mig på.
I de senere år har jeg især fundet glæde i at arbejde med ler, beton og maling. For mig er det særligt spændende at kombinere materialer og lade dem spille sammen – det er ofte her, de mest unikke og smukke resultater opstår. Det er i processen, idéerne udvikler sig.