550 kr./person

Keramik hensyntagende - Kolding

Hensyntagende keramikkursus i Kolding – Kreativ fordybelse i rolige rammer

Har du lyst til et rolig og kreativ kursus, hvor du i trygge omgivelser kan arbejde med ler og skabe dine egne unikke keramikværker?

Dette hensyntagende keramikkursus i Kolding er målrettet dig, der er udfordret af f.eks. ADHD, angst, autisme, stress eller andre forhold, der gør, at du har brug for et fleksibelt un­der­vis­nings­mil­jø.

Kurset er tilrettelagt for deltagere, der ikke trives på almindelige hold. Vi arbejder i en lille gruppe på kun 3–5 personer, så der er god tid til individuel støtte, fleksibilitet og hensyn til den enkeltes dagsform. Tempoet er roligt, forudsigeligt og med mulighed for pauser efter behov.

Det lærer du:

Du får en overskuelig introduktion til grundlæggende ke­ra­mi­k­tek­nik­ker:

Modellering

Kugleteknik og pladeteknik

Drejning på drejeskive

Dekoration, struktur og overflader


Kurset er for dig, der:

Har brug for et roligt og trygt un­der­vis­nings­mil­jø

Ønsker god tid til fordybelse og individuel vejledning

Er begynder eller letøvet og ønsker at udfolde din kreativitet i dit eget tempo

Materialer: Forvent ca. 300-500 kr. i ma­te­ri­a­le­for­brug (afregnes direkte på Fifleriet)

Du skal kunne deltage på egen hånd eller have en støtteperson med, som ligeledes er betalende og aktivt deltagende.

Kursusdetaljer

Fifleriet, Bredgade 15, st., 6000 Kolding
Mandag, 17:00 - 19:00
10 lektioner, 4 mødegange
Mandag 24. august, 2026
Holdnr.: 4726202170

550 kr./person

ledige pladser

Underviser

Bente Sindahl Jensen

Siden jeg var barn, har jeg elsket at tegne og male. Jeg er optaget af materialet, at udtrykket, af pennens virkemidler og farvernes nuancer.

Jeg tegner og maler selv i eget Studio, har udover min uddannelse deltaget på adskillige kurser og senest i DR 1 programmet ”Danmarks Bedste Portrætmaler”.

Med mig i bagagen har jeg un­der­vis­ning­ser­fa­ring af både børn og voksne indenfor tegning, maleri og keramik, og så er jeg uddannet Lærer fra Seminariet og Keramiker fra Institut for Keramik på Designskolen i Kolding.

Derudover har jeg arbejdet on/off som Keramiker siden 2005 med flere udstillinger og workshops undervejs.