900 kr./person
Glaskursus - Ringe
Glaskursus
Du får mulighed for at designe og kreere ting i glas. Du kan lave figurer, diverse skåle og fade samt personlige gaver. Ideerne er utallige og sværest er ofte at vælge, hvilken du vil lave først.
Vi arbejder med glastype Bullseye, der er udviklet til denne teknik, Fusing.
Glasset skæres/klippes til det ønskede design og bliver efterfølgende smeltet sammen i en specielovn. Jeg tilbyder et stort udvalg af farver/glasplader og tilbehør, så vi sammen får skabt det udtryk, at netop du ønsker at bringe frem.
Jeg har arbejdet med glas siden 2000 og undervist diverse aftenskolekurser i næsten lige så mange år. Mine glaskurser foregår hjemme på mit eget værksted, hvor hver deltager råder over et hæve-/sænkebord med tilhørende værktøj.
Mine kurser er små og nærværende, hvor der er ro til fordybelse - Flere har omtalt designprocessen som mindfulness. Der er max. 8 deltagere på holdet, da jeg som underviser prioriterer at have tid nok til at hjælpe den enkelte enten med at finde de rigtig farver eller med at skære nogle af de mere vanskelige snit. Undervisningen tilpasses til den enkelte – nybegynder eller øvet.
Der afregnes individuelt for materialer. Materialerne afregnes pr. kilo, når glasset afhentes (Bullseye glas: 500,- pr. kilo / Vinduesglas: 200,-pr. kilo). Der vil ligeledes være muligt at tilkøbe tilbehør (rammer, metalklodser og -pinde m.m.), som er med til at færdiggøre projekterne.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til et af disse kurser.
Camilla Hanrath Smith
Hanrath.dk
LIDT PRAKTISKE OPLYSNINGER
• Der er parkering i gårdspladsen, Assensvej 65, 5750
• Kørestolsbruger skal være opmærksom på der er skærvebelægning.
• Der er et komplet køkken/spiseplads i værkstedet inkl. køleskab, så medbring gerne frokost/snacks og drikkelse. I forbindelse med kurset tilbydes der kaffe/the.
Kursusdetaljer
900 kr./person

Underviser