50 kr./person

Blomster i crepepapir - Smidstrup Skærup

Kreativ workshop – lær at lave blomster af crepepapir

Har du lyst til at udfolde din kreativitet og lære en ny hobby? På denne kreative workshop i Smidstrup-Skærup viser Heidi dig, hvordan du kan forvandle crepepapir til smukke, naturtro blomster. Workshoppen er både hyggelig, inspirerende og fyldt med gode tips, som du kan tage med hjem.

Lær teknikkerne bag papirblomster

Du bliver introduceret til de grundlæggende teknikker, der gør det muligt at skabe elegante blomster af crepepapir. Workshoppen er velegnet til både begyndere og dig, der allerede har prøvet at arbejde med papirblomster og gerne vil udvikle dine færdigheder.

Det kræver tid og omhu at fremstille naturtro blomster, så i løbet af workshoppen når du typisk at lave et par blomsterstilke. Til gengæld får du den nødvendige viden og inspiration til at fortsætte hjemme med dine egne kreative projekter.

Materialer er inkluderet

Alle materialer til et par blomsterstilke er inkluderet i deltagerprisen, og Heidi sørger for alt det udstyr, du skal bruge. Har du allerede erfaring med blomster af crepepapir, kan du købe ekstra materialer på dagen og arbejde videre med flere blomster.

Praktisk information
Materialer til et par blomsterstilke er inkluderet.
Der er mulighed for at købe ekstra materialer hos Heidi.
Børn fra 8 år kan deltage.
Børn mellem 8 og 15 år deltager gratis, og fra 15 år er deltagerprisen 50 kr.

Et fælles initiativ i Smidstrup-Skærup og Givskud

Aktiviteten er en del af et fælles initiativ mellem AOF, SUK, LOF og FOF, som for andet år i træk samarbejder om at skabe inspirerende foredrag og aktiviteter i Givskud og Smidstrup-Skærup.

Er der udsolgt hos os, kontakt os da gerne, så undersøger vi om de andre forbunde har ledige pladser.

Efterårets tema er Bæredygtighed & Natur - se hvad du og din familie kan opleve:

Program

Foredrag:

Kli­ma­for­an­drin­ger – en rumforskers perspektiv, fordrag med astrofysiker Michael Linden-Vørnle.

Onsdag den 2. september 2026 – Givskud kl. 19.00
Torsdag den 3. september 2026 – Smidstrup-Skærup kl. 19.00

Åbent Hus
Lørdag den 26. september 2026 – Givskud
Lørdag den 3. oktober 2026 – Smidstrup-Skærup

Kl. 10.00–12.00
Upcycling for voksne og børn

Kl. 10.00–12.30
Kagekursus med bælgfrugter – for personer med særlige behov

Kl. 10.30–11.30
Familie Groove

Kl. 10.30–12.00
Generationskor – for alle aldre

Kl. 12.30–14.00
Groove for voksne

Kl. 13.00–14.30
Gospelworkshop

Kl. 13.00–14.30
Kagekursus med bælgfrugter – for voksne

Kl. 13.00–15.00
Blomster i crepepapir – for voksne og børn

I løbet af dagen kan du smage lækre kager, så længe der er smagsprøver tilbage.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

OBS: Der er begrænset antal pladser så tilmelding er nødvendig til alle Åbent Hus aktiviteter og foredragene.


Kursusdetaljer

Smidstrup - Skærup Skole, Tiufkærvej 3, 7000 Fredericia
Lørdag, 13:00 - 15:00
2,6 lektioner, 1 mødegang
Lørdag 3. oktober, 2026
Holdnr.: 9126202200

50 kr./person

ledige pladser

Underviser

Heidi Lof