180 kr./person

Lav din egen LEGO stop-motion film

Har du lyst til at lave din helt egen LEGO-film? På denne workshop lærer du at bruge appen STOP MOTION STUDIO på din telefon til at lave og redigere stop-motion film.

I løbet af 2 timer finder du selv på en lille historie og laver din egen korte film med dit medbragte LEGO. Vi lærer, hvordan du får figurerne til at bevæge sig, og hvordan du lægger musik, lydeffekter og stemmer på filmen.
Til sidst ser vi hinandens film og viser, hvad vi har lavet.

Workshoppen er for børn fra 6 år ifølge med en forælder eller bedsteforælder. Prisen gælder for et barn og en voksen.

Medbring:
Telefon med plads til at installere den gratis version af STOP MOTION STUDIO samt dit eget LEGO, LEGO-figurer, personer, dyr eller andet, du gerne vil bruge i din film.
Der vil være en LEGO-plade til rådighed til hver deltager samt forskellige baggrunde. Medbring derfor selv de ting, du synes er vigtigst for netop din film.

Kursusdetaljer

Espergærde Bibliotek, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde
Lørdag, 10:00 - 12:00
2,5 lektioner, 1 mødegang
Lørdag 17. oktober, 2026
Hold nr.: 3126205000

180 kr./person

ledige pladser

Underviser

Karl-Emil Sjøstrøm Bendsen

Jeg er 19 år, bor i Humlebæk, og er netop blevet student fra Espergærde Gymnasium.

Jeg har lavet Stop-Motion animation i 10 år, og holder meget af at lære animationens kunst videre. Jeg har tidligere undervist de yngste skoleelever i SFO i stop motion og har været gæste underviser i produktion af digital musik på 3. årgang.

Jeg har desuden un­der­vis­ning­ser­fa­ring som parkourtræner i Humlebæk Gymnastik og Parkour forening, hvor jeg det sidste år har undervist to hold med 8 12-årige, hvilket jeg også gør i år.