855 kr./person

Naturvandringer - efterår 2026

Na­tur­van­drin­ger 2026-2027
På na­tur­van­drin­ger­ne får du kendskab til blandt andet økologi og land­skabs­hi­sto­rie. Vi besøger kendte og ukendte steder på Sjælland og omegn for at se planter, smukke sommerfugle, sjældne guldsmede, spiselige svampe, store rovfugle, sten og fossiler, snelopper og meget mere.
Turene er som udgangspunkt i weekender.
Kontakt gerne underviseren Christian Rørdam for spørgsmål.
Christian kan kontaktes på christian@rordam.nu


Fredag den 25.9 kl. 15.30-19.30 - Langs Usserød Å
Vi går fra Parallelvej i Kokkedal til Møllevej i Nivå, hvor Usserød Å møder Nivå. Nogen af os har allerede set den sjældne vandaks i åen, og forhåbentlig kommer en isfugl forbi. Eller finder vi spor af odder? Vi skal bruge en ekstra bil for kun at gå den ene vej (ca. 3 km). Solen går ned kl. 19.00.

Søndag den 11/10 kl. 10.00-14.00 - Søborg Sø
Et af Danmarks største na­tur­genop­ret­nings­pro­jek­ter. Der er nu kommet rigtig meget vand i den genskabte sø. Vi går en tur især i området nord for landevejen, omkring Søborg Slotsruin. Hvis vi har en bil ekstra, kan vi gå fra slotsruinen til den østlige p-plads (ca. 3 km). Der er masser af andefugle, blå kærhøg, havørn.

Søndag den 15/11 kl. 10.00-14.00 -  Ulerne og Carinasøen
Det militære område vest for Kajerød, syd for Kongevejen. Vi parkerer for enden af Tornevangsvej. Øvel­ses­om­rå­dets kalender for november foreligger endnu ikke, så det er usikkert, om der er åbent for offentligheden i dag. Hvis ikke, kører vi i stedet til Bastrupvej/Nymølle og går rundt om Klevads Mose og videre til Bastrup Ruin. Det kræver også en bil ekstra (ca. 3 km).

Lørdag den 12/12 kl. 10.00-14.00 - Bøllemosen og Jægersborg Hegn
En af Nordsjællands fine hængesække og kendt for mange sjældne vandinsekter. Sortspætte er ikke ualmindelig. Botanikken er nok hensygnende, men gifttyde er almindelig, og blågrå siv kan måske stadig erkendes.

Søndag den 10/1 2027 kl. 10.00-14.00 - Værløse Flyveplads
Pladsen er nu offentligt rekreativt område og rummer bl.a. tidl. København Amts eneste lynghede. Lange kig over det åbne område, og om vinteren er arealet opholdssted for flere mosehornugler, agerhøne, blå kærhøg, fjeldvåge og måske en tornskade. Måske kan vi finde rester af gul evighedsblomst og børste-siv.

Fredag den 15/1 kl. 17.00 - Gensynsaften i Overblikkets Fælleshus
Bente tilbyder igen at lægge fælleshus til vor gensynsaften. Hvor får vi mad fra?

Tirsdag den 19/1 kl. 19.00-21.00 - Planlægning i Galleriet Mantziusgården
Vi har valgt at lægge forårsplaner, før ef­ter­års­sæ­so­nen er forbi. Så der er en tur mere:

Søndag den 14/2 kl. 10.00-14.00 - Langstrup Mose
Også her er mulighed for mosehornugle, fjeldvåge, tornskade. For nogle år siden holdt en kongeørn til i mosen i lang tid. Mon tatarisk gedeblad stadig kan bestemmes? Mosen er en del af visionen ”Nivå Engfjord”, og måske kommer der en gang mere vand i mosen eller græssende dyr?

Det blev foreslået at søge gennemført en tur til Sydfyn primo juni i forlængelse af sæson forår 2026. Der arbejdes på sagen, men I må gerne foreslå over­nat­nings­ste­der og udflugtsmål.

Alle turene udgår fra P-pladsen ved Birkerød Posthus. Husk at medbringe kikkert, mad og drikke og passende fodtøj. Chauffører får 3 kr. per km. Mange hilsner Christian 26 72 70 94 christian@rordam.nu

Kursusdetaljer

Birkerød Bibliotek, Stationsvej 38, 3460 Birkerød
Fredag, 15:30 - 19:30
Søndag, 10:00 - 14:00
Lørdag, 10:00 - 14:00
Fredag, 17:00 - 21:00
Tirsdag, 19:00 - 21:00
8 lektioner, 8 mødegange
Fredag 25. september, 2026
Hold nr.: 7126201001

855 kr./person

ledige pladser

Underviser

Christian Rørdam