450 kr./person
Byg for naturen – fuglehus, foderbræt og insektbo
Har du lyst til at arbejde med hænderne, lære nogle grundlæggende håndværksteknikker og samtidig bygge noget, der kan skabe mere liv i haven?
På denne workshop arbejder vi med genbrugstræ og restmaterialer og bygger fuglehuse, foderbrætter og mindre insektboer, som du efterfølgende kan tage med hjem og bruge i din egen have.
Flemming viser undervejs, hvordan du måler op, saver, borer, skruer og samler, og du får selv værktøjet i hånden og prøver teknikkerne af.
Vi arbejder så vidt muligt med genbrugsmaterialer og rester, som ellers kunne være blevet smidt ud. Det betyder også, at de færdige projekter ikke nødvendigvis bliver ens – og det er en del af idéen.
Du behøver ikke have erfaring med værktøj eller træarbejde. Vi går fra bunden, og der er kun otte deltagere på holdet, så der er god tid til at få hjælp, stille spørgsmål og arbejde med dit eget projekt.
Undervejs holder vi en pause omkring bålet, hvor vi sørger for varm suppe, snobrød og noget varmt at drikke.
Målet er, at du får nogle hyggelige og praktiske timer, lærer noget, du også kan bruge derhjemme, og går fra Østerlund med noget, du selv har bygget.
Aldersgrænse: 18 år af hensyn til sikkerheden ved brug af værktøj
Materialer: Genbrugs- og øvrige materialer er inkluderet
Værktøj: Vi stiller værktøj til rådighed
Forplejning: Varm suppe, snobrød og varme drikke er inkluderet
Forkundskaber: Du behøver ikke have erfaring med værktøj eller træarbejde
Medbring: Praktisk tøj og solidt, lukket fodtøj. Du får nærmere information inden dagen.
Midt i naturskønne omgivelser danner Østerlund Refugium rammen om inspirerende kurser og forløb, hvor der er plads til fordybelse, læring og ro. Deltagerne får mulighed for at sænke tempoet, styrke trivslen og opleve glæden ved fællesskab gennem meningsfulde aktiviteter.
Materialegebyr 125 kr. pr. deltager er inkluderet i kursusprisen.
Kursusdetaljer
450 kr./person

Underviser
Flemming Thauer Toft
Flemming Thauer Toft er naturvært og praktisk ansvarlig på Østerlund Refugium, hvor han gennem mange år har været med til at udvikle stedets unikke rammer.
Med en baggrund som elektronikmekaniker og mere end 35 års erfaring inden for teknik, produktion, værkstedsarbejde og undervisning brænder han for håndværk, genbrug og kreative løsninger.
Som underviser lægger Flemming vægt på læring gennem praksis. Deltagerne får selv værktøjet i hånden og går hjem med ny viden, konkrete færdigheder og inspiration til selv at komme videre.