0 kr./person
Formiddagskaffe med Christel og Asser
Hvordan mærker vi egentlig EU i hverdagen i Nordjylland? Og hvordan ser det europæiske maskinrum ud, når man møder dem, der arbejder midt i det?
Du er inviteret til Morgenkaffe med Christel og Asser i Thisted – en uformel og nærværende samtale, hvor du kan komme helt tæt på EU. Her møder du Europa-Parlamentets næstformand, Christel Schaldemose, og Asser Mortensen, Nordjyllands kandidat til Europa-Parlamentet.
Christel Schaldemose arbejder helt inde i hjertet af de europæiske beslutningsprocesser. Asser Mortensen er kendt for at bygge bro mellem Nordjylland og EU – og for at gøre europæisk politik nærværende og forståelig. Sammen inviterer de til en formiddag med indsigt, dialog og fokus på de store europæiske spørgsmål set fra et nordjysk perspektiv.
Det bliver ikke en traditionel debat på afstand, men en åben samtale i øjenhøjde. Over morgenkaffen taler vi om Europas fremtid, sikkerhed, demokrati og sammenhængskraft – og om hvorfor EU også har betydning her hos os i Nordjylland.
Arrangementet er for alle, der er nysgerrige på europæisk politik og har lyst til at møde EU på en mere personlig og nærværende måde.
Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kursusdetaljer
0 kr./person

Underviser