50 kr./person
Lea Korsgaard - Inden året er omme
Vær med, når Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland, fortæller, hvad 64 sommerfugle lærte hende om naturens største gåde - og meningen med livet.
I vintermørket på årets første dag laver Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland, en liste. Hun har sat sig for at se alle danske sommerfuglearter på et enkelt år. Hun ved ikke noget om sommerfugle. Hun ved ikke, hvorfor hun vil se dem. Hun ved bare, at noget kalder på hende. Det er som et sug.
Listen med sommerfuglene fører hende ud i landskaber, hun ikke anede, eksisterede. Hun går på ældgammel havbund og i bakkedrag lavet af algeskeletter. Hun bliver ledt til hemmelige steder af mennesker, der tilbyder deres hjælp. Lea Korsgaards søgen fører også ind i bøgerne, filosofien og mytologiens verden. For lige siden mennesket begyndte at tænke over meningen med livet og døden, har sommerfuglen symboliseret håbet om genfødsel – og konfronteret os med tilværelsens største spørgsmål: Hvorfor lever vi? Og hvad lever vi for?
Lea Korsgaard tager os i dette foredrag med på en rejse ind i et af tidens største spørgsmål: Hvordan genetablerer vi forbindelsen til vores ophav? Og hvorfra stammer vores forhold til den natur, vi er en del af? For at finde svar tager Lea ud på en mærkelig jagt for at se alle danske dagsommerfuglearter på et enkelt år – selv om hun i udgangspunktet ikke ved noget om insekterne. Jagten ender på Falster en sommerdag med en helt uventet erkendelse. Foredraget tager udgangspunkt i bogen ‘Inden året er omme’, der udkom i marts 2025.
Arrangementet er en del af UGE17, som er en landsdækkende kampagne om de 17 verdensmål og bæredygtighed.
Kursusdetaljer
50 kr./person

Underviser