320 kr./person

Thornæs Destilleri – whisky, gin, snaps & æblebrændevin

Oplev en stemningsfuld aften i naturskønne omgivelser ved Gribskov i Kagerup, hvor gården Falkendal danner rammen om Nordsjællands første destilleri. Her skabes økologisk dansk single malt whisky samt gin, snaps og æblebrændevin med passion og håndværk i fokus. Og så har de endda vundet priser på både World Gin Awards & World Whisky Awards.

Du inviteres med bag kulisserne til et skræddersyet arrangement, hvor du får indblik i hele processen – fra vand, gær og malt til færdig whisky – og hvordan nøje udvalgte krydderier, urter og frugter forvandles til karakterfuld spiritus. Aftenen indledes med en smagsprøve på råsprit (73%), hvorefter vi går på opdagelse i destilleriet blandt de smukke kobberkedler og videre til fadelageret, hvor ca. 30.000 liter whisky modnes. Undervejs får du spændende fortællinger om, hvordan materialer og lagring former smagen. Og herefter venter en eksklusiv, guidet smagning, cirka 1 cl, af udvalgte produkter:

• Falkendal Akvavit Snaps

• Klassisk London Dry Gin

• Frisk Citrus Gin med citronverbena

• Aromatisk Herbal Gin med rosmarin

• Balkan Peat whisky med let røg og fadlagring

• Rabarber ginlikør – perfekt som sommerdrink eller med bobler

Afslutningsvis er der mulighed for at tage smags­op­le­vel­sen med hjem ved køb af diverse flasker fra gårdbutikken. Glæd dig til en sanselig oplevelse fyldt med smag, viden og hyggelig stemning – en aften ud over det sædvanlige hos Thornæs Destilleri.

Arrangementet inkluderer rundvisning, foredrag og smagning af 6 aktuelle produkter + 1 råsprit.En del af arrangement er stående og på fadlageret, hvor der er køligt, så medbring varmt overtøj.

Der er mulighed for gode køb i butikken, og arrangementet kan med fordel kombineres med en frokost hos Falkendal Spisehus.

Kursusdetaljer

Thornæs Destilleri, Kagerup Byvej 20 B, 3200 Helsinge
Lørdag, 14:00 - 15:45
1 lektioner, 1 mødegang
Lørdag 24. oktober, 2026
Holdnr.: 26228011

320 kr./person

ledige pladser

Underviser

Marianne Bentzen