195 kr./person
STÆRK – inderst inde og udenpå v/Bente Klarlund
Med udgangspunkt i årtiers forskning og egne erfaringer viser Bente Klarlund Pedersen, hvordan fysisk styrke, mental robusthed og livsglæde hænger uløseligt sammen. Det er et foredrag for alle, der vil være stærke, forstå deres krop bedre – og bruge den klogere.
Banebrydende forskning
Bente Klarlund har forsket i muskler og sundhed i 40 år og er internationalt anerkendt for sin banebrydende forskning. Nu tager hun dig med helt ind i musklernes, hjernens og psykens maskinrum. Med afsæt i årtiers forskning, også den allernyeste, viser hun, hvordan fysisk aktivitet, især styrketræningen, ikke blot former og styrker kroppen, men også hjernesundheden, personligheden, humøret og den mentale modstandskraft.
Stærk, sund og sygdomsfri
At være stærk er et videnskabeligt dokumenteret godt udgangspunkt for et langt, sundt liv. Og muskler er langt mere end et bevægeapparat og sexappeal. De er afgørende spillere i immunforsvaret, de styrker humøret og hukommelsen, sikrer, at du kan holde vægten og er modgift til mange sygdomme, f.eks. osteoporose, lænde-ryg-smerter, type 2 diabetes, cancer, depression, angst og demens.
Kursusdetaljer
195 kr./person

Underviser