50 kr./person

Togrejse for begyndere - Odense


Skal din næste ferie foregå på skinner? Så kom og hør Nanna fortælle om bogen "Togrejser for begyndere."
 
I toget bliver selve rejsen en del af oplevelsen, og foredraget gør det let at komme i gang.
Hvordan bestiller man pladsbilletter i udlandet? Hvordan undgår man stress ved forsinkelser? Og hvor lang tid bør man sætte af til et togskift?
Foredraget er fyldt med praktiske tips, så du nemt kan planlægge dine egne togferier.
Du får tips til, hvordan du kan sikre dig en rolig og behagelig rejse – for eksempel ved at købe billetter til 1. klasse, hvor prisforskellen ofte er lille, men komforten stor. Her er der god plads til at slappe af og mulighed for servering undervejs.
 
Der vil være guides til at:
• finde de billigste togbilletter
• hvordan og hvor man kan tilbringe ventetiden rart på store banegårde
• rejse med interrail og seniorrail
• gode steder at få hjælp til at planlægge rejsen og bestille billetter
• få penge tilbage ved forsinkelser
• selv bestille billetter i forskellige lande
• køre med nattog
• spise i re­stau­rant­vog­ne
• togskift og ba­ga­ge­op­be­va­ring
• få en billig rejse gennem boligbytte
 
Togrejser handler ikke kun om at komme fra A til B. Det er en også ferieform, hvor man kan nyde tiden sammen, spise aftensmad i en hyggelig spisevogn eller suse gennem landskabet med 300 kilometer i timen i et fransk TGV-tog. Det er oplevelsen af at falde i søvn til togets vuggen i én by og vågne op i en anden, mens man får serveret morgenmad i sin sovekupé.
 
Under foredraget får du også idéer til sjove steder at holde ferie og få en masse nye oplevelser både i Danmarks nabolande og lidt længere væk. Der er rejser på alle årstider. Alle steder er valgt ud fra, at de er nemme at komme til med tog.


Kursusdetaljer

AOF Rugårdsvej, Rugårdsvej 15B, 5000 Odense C
Torsdag, 15:00 - 17:00
1 lektioner, 1 mødegang
Torsdag 17. september, 2026
Hold nr.: 6426211301

50 kr./person

ledige pladser

Underviser

Nanna Hyldgaard Hansen