200 kr./person
Foredrag: Alex Strøbye - en tragisk komedie v/Per Kuskner
Et liv fyldt med hemmeligheder og søgen efter anerkendelse. I selskab med Viggo, Jensen, Oscar, Gyldenkål og ikke mindst Hanne.
Sammen med Peer Kaae har Per Kuskner skrevet den eneste biografi om Danmarks store multitalent Axel Strøbye. Hans liv var fra barnsben en kamp for anerkendelse, da han blev født som et uventet og noget uønsket barn.
Men med næsten 90 film på repertoiret og et hav af tv-serier samt sine uforglemmelige præstationer som Viggo Skjold Hansen i ”Matador”, Jensen i ”Olsen-banden” og sin medvirken i to Oscar-vindende film, nåede han netop det i sit liv – anerkendelse.
Ydermere levede han som ung et feteret ungkarleliv med berømte og smukke kærester, og han var altid ugebladenes darling. Professionel og åben om... det meste. Desværre var Axel Strøbyes liv derhjemme i villaen i Charlottenlund med hustruen Hanne Borchsenius langt fra nogen fest.
Per Kuskner binder i dette foredrag Axel Strøbyes liv sammen med en spændende PowerPoint med mange private og ikke før sete billeder og videoklips i et to timer langt foredrag, hvor vi kommer helt bag om Axel Strøbyes spændende liv, som endte med at blive en tragisk komedie.
Kursusdetaljer
200 kr./person

Underviser