125 kr./person

Det store Amdi-puslespil v/Rune Skyum-Nielsen

Oplev journalist Rune Skyum-Nielsen fortælle om den højdramatiske og utrolige arbejdsproces bag de prisvindende og anmelderroste biografier ‘Amdi bliver til’ og ‘Amdi forsvinder’.

Og gør klar til en hæsblæsende rutsjebanetur gennem Mogens Amdi Petersens og med­lem­sor­ga­ni­sa­tio­nen Lærergruppens berygtede in­for­ma­tions­la­byrint.

’Amdi forsvinder’, der er en selvstændig del 2 i Runes kæmpeportræt af Tvindimperiets stifter, udkom i marts 2026 på Politikens Forlag. Bogen undersøger, hvordan Amdi gik fra at være ungdomsoprører og idealist til et forskanset luksusliv i et lovløst hjørne af Mexico.

Bogen, som flere anmeldere kaldte for 'stærkt medrivende', veksler mellem et historisk spor om Tvindskolernes og Lærergruppens ver­den­sero­bring og et nutidsspor om forfatterens ni år lange arbejde med at samle brikkerne om den mytiske skikkelse.

Kom og hør Rune dele erfaringer fra et lille årti med research og kildepleje og om de rejser, han har været på undervejs i processen – indre som ydre.

Bøgerne danner forlæg for igangværende teater- og filmprojekter, og de modtog tidligere på året Den Danske Publicistklubs dokumentarpris.


Kursusdetaljer

Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246, 2840 Holte
Onsdag, 18:30 - 20:30
1 lektioner, 1 mødegang
Onsdag 18. november, 2026
Hold nr.: 7126211011

125 kr./person

ledige pladser

Underviser

Rune Skyum-Nielsen

Rune Skyum-Nielsen har tidligere gjort sig bemærket med journalistiske bestseller-fortællinger om fx dansk hiphops historie, popsangeren Medina, forfatteren Jakob Ejersbo og fod­bold­spil­le­ren Nicklas Bendtner.