320 kr./person

Senior-Uni | Modstandskampens kvinder

21/10 | Trine Engholm Michelsen | Storfyrstinden
Bankassistent om dagen og hemmelig agent om aftenen. Jutta Graae var en af Englands vigtigste kontakter i Danmark under besættelsen og en nøgleperson bag Danmarks befrielse. Alligevel var hun i sin samtid og eftertid ret ukendt. Jutta Graae levede i en tid, der kun gav en kvinde mulighed for at agere uformelt, skjult eller på de indre linjer. Hun så sin rolle som den usynlige hånd, der hjalp ”de rigtige helte”: Christmas-Møller, Mogens Fog og Ebbe Munck m.fl.

DR producerede i 2024 en historisk dra­ma­do­ku­men­tar om Jutta Graae med udgangspunkt i biografien, der er skrevet af fored­rags­hol­der Trine Engholm Michelsen. Foredraget trækker på forfatterens mangeårige forskning i international politik og på et praktisk kendskab til ef­ter­ret­nings­virk­som­hed fra Rigspolitiet og Forsvaret.

28/10 | Niels-Birger Danielsen | Mod­stand­s­kam­pens kvinder
Selvom kun 4 pct. af de over 90.000 personer i Frihedsmuseets Mod­stands­da­ta­ba­se er kvinder, var deres betydning i frihedskampen var stor. Deres roller strakte sig fra de velkendte som logiværtinder og deltagelse i illegalt bladarbejde og ef­ter­ret­nings­virk­som­hed til deltagelse i væbnede aktioner som Ellen Quistgaard og Hedda Maaløe eller ledende funktioner som Jutta Graae og Kate Fleron. Hertil kom action-handlinger, der satte f.eks. Edith Bonnesen og Ruth Philipsen i stand til på dramatisk vis at flygte fra Gestapo-fangenskab. Ud over at fortælle en række spektakulære en­kelt­hi­sto­ri­er vil Niels-Birger Danielsen også komme ind på det klassiske spørgsmål om mod­stand­s­kam­pens kvinder: Lå deres betydning i det store og hele i bag­lands­funk­tio­ner, eller havde deres indsats en bredde, som hidtil har været underbelyst?

Kursusdetaljer

Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3, 4200 Slagelse
Onsdag, 10:00 - 12:00
4 lektioner, 2 mødegange
Onsdag 21. oktober, 2026
Hold nr.: 7726210009

320 kr./person

ledige pladser

Underviser

Trine Engholm Michelsen