Fuldt AI-genereret billede

480 kr./person

Senior-Uni | Grønlands fortid, nutid og fremtid ...

11-11-26: Thorkild Kjærgaard, dr. phil.  | Hans Egede og hans indsats på Grønland
Den 3. juli 2021 var det 300 år siden den nordnorske præst Hans Egede (1686-1758) med sin hustru Gertrud Rasch og fire børn gik i land i Grønland for at udbrede kristendommen. Foredraget giver et indgående portræt af den utrættelige ildsjæl og folkeoplyser, der blev ophavsmand til den måske mest succesfulde protestantiske mission nogensinde. Der fortælles om det nye Grønland, han skabte, og som siden på godt og ondt har været en del af Danmarks historie. Hans Egede har hen over året 2020 været skydeskive for voldsom kritik. Han er blevet beskyldt for at have været en brutal hvid kolonialist og imperialist, og den store statue af ham i Nuuk er blevet overmalet og krævet fjernet. Er der noget om snakken? Er den 3. juli 2021 en festdag eller en sørgedag?

18-11-26: Erik Demant, lærer | Grønland - det smukke land højt mod nord
I 1975 rejste Erik til Grønland, hvor han kom til at bo i 14 år, og han har siden besøgt landet utallige gange. Grønland har fået en markant plads i både danske og internationale medier:
Landets strategiske placering og de store na­turre­s­sour­cer giver mange storpolitiske spørgsmål.
Erik sætter fokus på aktuelle emner som selvstændighed, øget selvstyre, den geopolitiske udvikling i Arktis, råstoffernes betydning og opgøret med kolonitiden. Med både historisk perspektiv og personlige erfaringer giver foredraget et nuanceret billede af et land i hastig forandring.

25-11-26: | Hvem bestemmer over Grønlands fremtid?
Beskrivelse kommer ...

Kursusdetaljer

Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3, 4200 Slagelse
Onsdag, 10:00 - 12:00
6 lektioner, 3 mødegange
Onsdag 11. november, 2026
Hold nr.: 7726210015

480 kr./person

ledige pladser

Underviser

Thorkild Kjærgaard

Thorkild er historiker med en bred faglig baggrund inden for blandt andet pressehistorie, idéhistorie, kunsthistorie, socialhistorie og miljøhistorie. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med historiske sammenhænge og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Efter en årrække som mu­se­ums­in­spek­tør og mu­se­ums­di­rek­tør blev han i 2002 ansat ved Grønlands Universitet (Ili­si­ma­tus­ar­fik) i Nuuk, hvor han som lektor og senere institutleder arbejdede med undervisning og forskning i Grønlands og Nordatlantens historie.