Senior-Uni | Drømmefabrikken
En gruppe unge besluttede sig i starten af 70’ernen for at gennemføre en socialistisk revolution i Danmark. Kraften skulle hentes ved at mobilisere landets arbejdspladser i industrisamfundet. De slog sig ned i Aalborg, anført af fiskersønnen Leif Müller fra Esbjerg, og søgte sammen med andre revolutionære i veluddannede, hemmelige celler i Aarhus, Odense og København.
Foredraget bygger på Reimer Bos bog af samme navn, og giver et intenst og unikt blik ind i venstrefløjen og især Kommunistisk Forbund, som gruppen dominerede og brugte til at skole over 1.000 unge mennesker grundigt i de syv år, revolutionsdrømmene levede. Bogen er blevet til gennem interviews med op mod 100 af de mennesker, der var mest aktive for at leve drømmene ud.