700 kr./person

Foredragsmatiné

Vær med til 3 hyggelige formiddage, hvor vi over en kop kaffe eller te, bliver præsenteret for spændende og aktuelle emner med inspirerende oplægsholdere. Der bliver også tid til spørgsmål og debat.

29.10.26 - Er USA stadig et demokrati under Trump? -v/Jesper Clausson

Donald Trumps præsidentskab har skabt dybe revner i USA's demokratiske fundament. I hans nuværende embedsperiode oplever landet øget politisk polarisering, undergravning af rets­stats­prin­cip­per og konstante angreb på pressens uafhængighed. Retssager bliver politiske våben og valgintegritet betvivles åbenlyst. Hvordan påvirker Trumps agressive og ofte udemokratiske tilgang det amerikanske demokrati? Foredraget giver et skarpt blik på, hvor alvorligt det amerikanske demokrati er truet og hvilken betydning det kan have, for resten af den frie verden.  

12.11.26 - Rejsen tilbage til månen - v/Christina Toldbo

Rum­fart­s­ver­de­nen er under hastig forandring! Vi hører om one-way missioner til Mars, minedrift på Månen, et nyt storpolitisk kapløb, og milliardærer med større og større raketter. Men hvad er de konkrete planer for udforskning af rummet? Med SpaceX’ nye Starship og NASAs Artemis-program er mennesket ikke alene på vej mod at sætte fod på Månen igen – vi er på vej mod helt nye horisonter i en global jagt på fremtidens rumeventyr. Foredraget giver indblik i, hvad der skal til for at kolonisere Månen og Mars og går i dybden med nogle af de massive forandringer, der har fundet sted de sidste år inden for menneskelig udforskning af rummet.                    

26.11.26 - Bliv klogere på AI - v/Niels Tradsfeldt

Er du nysgerrig på AI, Kunstig intelligens? Hvad kan vi bruge den til og hvordan styrer vi den? Hvordan kan vi bruge den i dagligdagen? Foredraget er bygget op således, at ALLE – også dem uden særlig teknisk viden – kan være med og få en rigtig god forståelse for, hvad kunstig intelligens er.

Kursusdetaljer

Lindegården, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kongens Lyngby
Torsdag, 10:00 - 12:00
3 lektioner, 3 mødegange
Torsdag 29. oktober, 2026
Holdnr.: 26212122

700 kr./person

ledige pladser

Underviser

Helena Vangdrup