Fældet af DNA og slægtsforskning

På internationalt plan har kombinationen af DNA-analyser og slægts­forsk­ning bidraget til gennembrud i mere end 1.000 drabssager. De nye metoder giver politiet mulighed for at finde frem til gerningsmænd, som i årtier er gået under politiets radar, og samtidig giver metoderne også mulighed for at stoppe aktive kriminelles løbebane på et tidligere tidspunkt.

Drab­s­ef­ter­for­sker ved Københavns Politi, Martin Wittrup Enggaard, fortæller om sit arbejde med uopklarede drabssager – bl.a. om ef­ter­forsk­nin­gen af drabet på den 23-årige Hanne With, der blev dræbt i sin lejlighed på Nørrebro nytårsnat 1990. 34 år efter - i 2024 - var Martin medansvarlig for et gennembrud i ef­ter­forsk­nin­gen, der førte til anholdelse og domfældelse af gerningsmanden, og sagen blev opklaret ved hjælp af slægtskabs­søg­ning, hvor DNA-sporet fra gerningsstedet blev sammenlignet med DNA-profiler i politiets eget register.

Arbejdet med de uopklarede såkaldt ”kolde” drabssager fik i juni 2022 Martin til at stille et borgerforslag som privatperson om, at politiet skulle kunne bruge genetisk slægts­forsk­ning i forbindelse med efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet. Forslaget blev efterfølgende vedtaget af Folketinget, og Martin uddyber, hvordan denne nye mulighed kan resultere i en hurtigere og mere effektiv efterforskning, men han lægger også op til debat om, hvilke reguleringer der trods alt er nødvendige for at sikre en etisk forsvarlig brug af værktøjet.