0 kr./person

Digital sikkerhed

Hvordan beskytter vi os i en digital verden? Kan du kende forskel på en ægte besked og et svindelforsøg? Og hvordan passer vi bedst på vores personlige oplysninger i en tid, hvor digital svindel bliver stadig mere avanceret?

Digitale svindelforsøg er blevet en del af vores hverdag. Falske SMS'er, mistænkelige e-mails og telefonopkald fra personer, der udgiver sig for at være fra banken eller myndighederne, er blot nogle af de metoder, svindlere benytter sig af.

Men hvordan gennemskuer vi svindlen, og hvem har egentlig ansvaret for vores digitale sikkerhed?
AOF Region Nordjylland inviterer til en spændende debataften, hvor vi sammen sætter fokus på digital svindel og sikkerhed. Med udgangspunkt i vir­ke­lig­hedsnæ­re eksempler tager vi fat på svindel via Facebook, datingsider og falske webshops.

Vi ser også nærmere på, hvordan vi beskytter vores MitID, adgangskoder og ban­kop­lys­nin­ger, og hvordan kunstig intelligens gør det endnu sværere at gennemskue svindlernes metoder.

Din mening og dine erfaringer er en vigtig del af aftenen. Der bliver god plads til spørgsmål, fælles refleksion og debat om de udfordringer, vi møder i vores digitale hverdag.

Vi stiller blandt andet spørgsmålene: Hvor meget ansvar kan vi selv tage? Hvordan hjælper vi hinanden med at undgå svindel? Og hvad kan omverden gøre for at skabe større digital tryghed?

Kom og vær med til en aktuel og relevant debataften, hvor vi deler erfaringer, bliver klogere sammen og får konkrete råd til en mere sikker digital hverdag.

Kursusdetaljer

AOF Cafe Kox, Algade 12, 9700 Brønderslev
Mandag, 17:00 - 18:30
1 lektioner, 1 mødegang
Mandag 30. november, 2026
Hold nr.: 0826211013

0 kr./person

ledige pladser

Underviser

Rasmus Vester