1.150 kr./person
Tilmeld kursusYoga/ afspænding med meditation for 60+
Afspænding /yoga hold med meditation for 60 +
Vi har hver især vore fysiske begrænsninger og formåen, det er vigtigt at lytte til sig selv, til kroppen, og ikke presse sig selv ud over den grænse, før kroppen er parat. Vi træner kroppen med yoga og afspændingsøvelser som gavner hele kroppen og sindet, i det tempo som passer den enkelte kursist.
Med det udgangspunkt træner vi styrke og smidighed af kroppen, opøver kropsbevidsthed og oplever hvordan velbehaget og udholdenheden øges undervejs.
Afsluttes med dybdeafspænding og meditation.
Husk medbring yogamåtte, tæppe og evt. pude.
”Ballerup Kommune tilbyder tilskud til pensionister og efterlønsmodtagere. Vælg "Pensionist Ballerup" eller "Efterløn Ballerup" under betalingsform.
Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er pensionist eller modtager af efterløn og bosiddende i Ballerup Kommune.
Tilskuddet dækker op til 30 % af kursusprisen, dog max 500 kr. pr. kursus, og max 2 kurser i alt årligt – uanset forening. AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere, og Ballerup Kommune forbeholder sig retten til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det er benyttet flere gange end 2 pr. år.”
Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 32511495 eller aftenskole@hst.aof.dk for at få en reduceret pris.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@hst.aof.dk eller tlf.: 32511495
Kursusdetaljer
1.150 kr./person
Underviser
Camilla Tjell Larsen
Jeg hedder Camilla og er 50 år gammel. Jeg bor i Bagsværd med min kæreste og mor til en søn på 24 år. Jeg er uddannet pædagog og har gennem 23 år arbejdet med børn og unge med vanskeligheder i dagbehandlingstilbud og folkeskolen og med stort fokus på inklusion og unges psykiske og fysiske trivsel.
Jeg er meget interesseret i sport, cykeltræner og dyrker fitness og synes at kroppen som værende vores fysiske redskab er meget interessant og hvori ligger vores evner, begrænsninger og ikke mindst sammenhængen mellem det mentale og fysiske. Jeg har gennem den Kropsterapeutiske yogauddannelse fået stor interesse i at betragte kroppen og genfinde troen på, at alt er som det skal være og lære kroppens signaler at kende, således der skabes mulighed for mere ro i sindet og kan lande i nuet.