Få pladser
Yoga for en bedre ryg
Senior Hatha Yoga 60+ – for dig der vil være aktiv hele livet
God kontakt til krop og sind går gennem et roligt tempo på yogamåtten med åndedrætsøvelser og klassiske Hatha yoga stillinger – nogle tilpasset skavanker, der naturligt viser sig i senior livet. Jeg guider dig hele vejen.
Du opbygger koncentration, vedligeholder fysisk indre og ydre styrke. Du får fokus på din egen smidighed og din balance. Når du arbejder med Hatha yogaen, vil du opleve et generelt bedre velvære og mærke, du får løsnet op i krop og sind. Du slutter på yogamåtten med en dejlig afspænding og vil efter din yogapraksis opleve dagens gave - positiv energi til resten af din dag.
Alle kan være med uanset, om du aldrig har været på yogamåtten før, så kom og vær med i dette aktive fællesskab, hvor vi altid får et smil på læben.
Underviser
Dorte Ibsen
Jeg hedder Dorte og underviser i din evige kilde til nærvær og næring til krop og sind – Hatha yoga. Hatha yogaen arbejder med at tone hele dig og at give dig et generelt bedre velvære.
En rygsæk fuld af gaver
Mit fundament tager udgangspunkt i en af Danmarks grundigste yoga uddannelser hos Dansk Yogauddannelse med 800 timer på to år. Den har givet mig viden om yoga, åndedræt, anatomi og filosofi. En viden, jeg har givet videre til yogier og yoginier i min undervisning på mere end 1.000+ timer i regi af AOF, personale yoga og yoga studio samt min egne sommer yoga hold. Hen over tid har jeg deltaget i utallige workshops, som holder mig skarp på krop og sind. Særligt mere viden om De Fem Tibetanere, Psoas-musklen og kropsterapi har gjort indtryk på mig. Som menneske har jeg et positivt livssyn, der ser potentialet i mennesker på yogamåtten.