1.430 kr./person

Tilmeld kursus
Lige begyndt

Hatha & Yin yoga

Blid Hatha, Yin & Restorativ yoga.
Oplev hvor skøn det er med god tid til øvelser, som styrker, strækker & smidiggør ikke kun fysisk men også på et mentalt plan.

klassen bygges op af blide Hatha og Yin yoga stillinger, hvoraf nogle af stillingerne godt kan være lidt krævende, da de fleste har en krop, som naturligt bliver udfordret i visse stillinger alt efter styrker og svagheder.

I de Yin inspirerede stillinger vil vi arbejde med bindevævet i kroppen, for at skabe plads og bevægfrihed i kroppen. Der er fokus på åndedrættet og at du via et roligt dybt åndedræt kan bevæge dig med nærvær og blive i stand til at mærke og forbinde dig både med din krop og dit sind. Hele kroppen vil blive arbejdet igennem, der vil dog undervejs i forløbet være særligt fokus på forskellige områder af kroppen tilpasset holdets behov.

Til slut på klassen fokuseres der på de restorative stillinger hvor det mere handler om at give efter og hvile ind i yo­ga­stil­lin­ger­ne, der støttes af pøller og tæpper, hvorved nervesystemet og kroppen beroliges. Restorativ yoga giver større vitalitet og reducerer stress. Da restorativ yoga fokuserer mere på væren, end på gøren, resulterer det i en dybere kontakt med dig selv og din indre følelse af ro. Den dybe afspænding, som de restorative stillinger skaber, virker harmoniserende på krop og sind.

Un­der­vis­nings­for­men er omhyggelig, humoristisk og udogmatisk. Blid Hatha, Yin og restorativ yoga kan også være et godt supplement til en mere krævende motionsform og en måde, hvorpå du kan afbalancere et aktivt liv ved også at give plads til afspænding og regenerering.

Til undervisningen skal du bruge løstsiddende tøj og medbring gerne din egen yogamåtte, hvis du har en.

I yogastudiet er der alt det udstyr, som er nødvendigt, for at få så god en oplevelse som muligt ( måtter, tæpper, blokke, pøller, bælter og lign)





Kursusdetaljer

YogaMoves, Tallerupvej 21, 5690 Tommerup
Onsdag, 08:30 - 10:00
26 lektioner, 13 mødegange
Onsdag 13. august, 2025
Holdnr.: 0325204043

1.430 kr./person

8 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Carina Cecilia Saatterup

Yoga og livet er i konstant bevægelse – derfor møder jeg både praksis og mennesker med nysgerrighed, leg og varme.  For mig er yoga en gave: en praksis, der på magisk vis forener det kropslige og mentale – og hjælper os med at stå lidt stærkere i os selv, også når livet rusker.

Min undervisning er uformel, saglig og med plads til både grin, stilhed, fordybelse, nørderi og små overraskelser. Yoga handler ikke kun om ro, men også om at opdage sin indre styrke og kropslige robusthed.

På mine hold bliver du nænsomt udfordret og inviteret til at være præcis, som du er – i en praksis, der aldrig rigtig slutter.