
500 kr./person
ÅNDEDRÆTS WORKSHOP - ODENSE
Træk vejret, det betaler sig!
Mangler du overskud og har svært ved at tænke klart?
Er koncentrationsevnen svækket – specielt sidst på dagen?
Mærker du begyndende tegn på stress?
I denne 5 timers workshop sætter vi fokus på åndedrættets
restorative funktion.
Blot ved at trække vejret en smule bedre, er det muligt at forbedre dit
overskud, din mentale energi, og dit psykiske og fysiske velvære.
Vi trækker vejret ca. 20.000 gange pr. dag. Vores åndedræt er vores ”anker til ro” og det vigtigste redskab i vi har – et redskab du ALTID har med dig!
Behøver vi så overhovedet at tænke over det med at række vejret? - det sker jo af sig selv…
Nyeste forskning viser, at det ikke gælder om at trække vejret mere, men at gøre det bare LIDT bedre – hver gang! Det betyder noget, HVORDAN vi trækker vejret
I denne workshop kommer vi grundlæggende rundt om teori og facts
om åndedrættet, åndedrættets fysiologi og dets
psykologiske, restorative funktion.
Sammen gennemgår vi, hvordan åndedrættet, via guidede åndedrætsøvelser og
bevidst fokuseret vejrtrækning, kan bidrage til at skabe små restituerende
pauser, vitalisere din mentale energi og skabe øget trivsel og overskud i en
travl hverdag,
Kroppen restituerer når vi stopper op, sætter tempoet ned, og trækker vejret. Restorative pauser med bevidst fokus på åndedrætsteknik, bringer kroppen over i det parasympatiske nervesystem, skaber balance, giver ro, og nedsætter udskillelse af kroppens stresshormoner.
Dagen vil blive afviklet i en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser. Kom derfor gerne i løstsiddende tøj der tillader bevægelse, og medbring blok/notesbog og pen.
FORPLEJNING:
Der serveres kaffe/the og vand.
Det er muligt at opbevarer medbragt mad på køl. Alternativt kan der købes frokostsandwich
og salater på nærliggende cafe.
Kursusdetaljer
500 kr./person

Underviser
Anne Heibøll Nielsen
I AOF-regi afholder jeg workshops og holdtræning indenfor den Fri Intuitive Dans samt Åndedrætsworkshops.
I den ”konventionelle verden” er jeg uddannet cand.mag. i pædagogik, socialpædagog og social- og sundhedsassistent. Jeg har en 1-årig terapeutisk uddannelse i kognitive behandlingsformer og er certificeret i belastningspsykologi. Derudover er jeg uddannet TOTUM kropsterapeut og certificeret NADA udøver.
Jeg har indgående viden om åndedrættets restorative og mentalt vitaliserende og balancerende effekt, og praktiserer og faciliterer workshops, hvor kroppens egen evne til at finde ro og balance er i fokus.
Ligeledes faciliterer jeg workshops og holdtræning i den frie, intuitive dans.
Jeg elsker at danse - dans er for mig meditation i bevægelse, og jeg tiltrækkes af motionsformer, der har elementer af leg, nydelse og nærvær i nuet, samt omsorg for os selv og andre i sig.
I undervisningen kombinerer jeg min glæde ved dansen med min viden og erfaring om åndedrættet, nervesystemet og neuropædagogikken, mindfulness, meridianbaner og energiarbejde samt selfcompassion.