900 kr./person
Balancehold- Allested-Vejle
At træne balancen er godt for alle – særligt kvinder i overgangsalderen, seniorer og dig der har osteoporose.
I fællesskab finder vi balancen og forebygger kropslig usikkerhed, risiko for fald og bevægelsesindskrænkning. At finde balancen og dermed dit fundament for bevægelse er at investere i din livskvalitet, fordi du bliver mere fri til at bevæge sig – og kroppen er skabt til bevægelse.
Dit fundament er der, hvor du finder din balance. Det handler om at have en god stabilitet, når du står, går, sidder, danser, er i haven og laver andre former for motion og bevægelse. Det giver sikkerhed og tryghed mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt.
Træning af balancen er for hele kroppen
Fornemmelsen for led og muskler og koordination
Sansning af rum, retning og tempo
Kontakt til dine understøttelsesflader.
Vi træner derfor både fødder, ben og fornemmelsen af stabilitet omkring kroppens kerne i ryg og mave. Vi står fast på begge ben og finder en god jordforbindelse – et godt fundament - og vi udfordrer balancen ud fra det niveau, vi hver især er på.
Vi afslutter med en kort siddende afspænding.
Kursusdetaljer
900 kr./person

Underviser
Tine Døring
Tine Døring
Uddannet psykomotorisk terapeut/afspændingspædagog samt Tamalpa Teacher Graduate i Tamalpa Life Art Proces. Selvstændig med virksomheden ”Rum for Nærvær & Bevægelse”. Jeg brænder for at støtte mennesker i at lytte mere til kroppen og dens signaler og passe bedre på deres krop.
I undervisningen vægter jeg
- Ro, nærvær og tid
- Respekt for dig og de kropslige udfordringer du evt. kommer med
- En legende, let og glad undervisning
- Fællesskab
- En helhedsorineteret tilgang til bevægelse