570 kr./person
Svøm og leg 3-5 år - Tinglev
Svøm og leg er for børn i alderen 3–5 år sammen med mor, far eller bedsteforælder. Undervisningen har fokus på leg, bevægelsesglæde og tryghed i vandet – og på at give barnet et godt og positivt fundament for senere svømmeundervisning.
Gennem lege, sange, små baner og redskaber i vandet arbejder vi med barnets motorik, balance, koordination og kropsbevidsthed. Barnet udfordres på en sjov og motiverende måde og får gradvist større mod og sikkerhed i vandet.
Vi øver blandt andet at flyde, hoppe i vandet, bevæge sig frem i vandet og få hovedet under vand. Dykkelege indgår fortsat som en naturlig del af undervisningen og bidrager til, at barnet bliver mere trygt og fortroligt med vandet.
Alt foregår på barnets præmisser. Legen er i centrum, og der er altid plads til pauser og tilpasning, så barnet får en god oplevelse og lyst til at være i vandet.
Undervisningen foregår i varmtvandsbassin med en temperatur på ca. 33 grader. I svømmehallen er der gode faciliteter, så barnet kan blive skiftet og badet i rolige omgivelser.
Underviser er Henriette Jacobsen, selvstændig fysioterapeut med speciale i børn, graviditet og efterfødsel. Henriette er mor til tre og har stor erfaring med at skabe trygge og sjove rammer for børn i vand.
Kursusdetaljer
570 kr./person

Underviser
Henriette Jacobsen
Samme kursus på andre tidspunkter
- Onsdage, 16:45 - 17:30Vis kursus