Dans og bevægelse | Middelfart
Elsker du lige som jeg at danse og bevæge dig – Så kom med og lad os bevæge os sammen!
Intuitiv Dans er bevægelser, hvor du slår hjernen fra, lytter til musikken og mærker hvordan din krop vil bevæge sig.
Kan du lide at danse og bevæge dig til musik - og har du lyst til både at forkæle og udfordre dig selv, så er dette forløb lige noget for dig.
De første 15-20 minutter lander vi i lokalet, hvor jeg guider dig til grounding, og i fællesskab opvarmer vi kroppen.
Herefter mødes vi i dansen, hvor vi laver fri, intuitiv dans. Alle slags bevægelser kan opstå - der er ikke
rigtige eller forkerte bevægelser. Du lytter til din krop, og følger dens bevægelser, for at udforske den, du er.
Vi bruger musikken og dansen til at få kontakt til dybere lag af os selv og vores identitet. Vi lader os inspirere af hinanden og af musikkens toner. Lader os flyde med.
Musikken vil være afvekslende i genrer indenfor fx pop, rock til up-tempo, trommemusik, og til mere blide meditative melodier. Du kan derfor både opleve, at få sved på panden og at komme helt ned i gear.
Intuitiv dans hjælper os ned i kroppen og ud af hovedet. Dans er livsbekræftende og hæver humøret. Dans gør glad, bringer ro i krop og sind - og alle kan være med!
Vi afslutter timen med en fælles blid udstrækning, og afspænder kroppen gennem guidet vejrtrækning og en afsluttende meditativ kropsscanning.
VEL MØDT
Medbring måtte eller tæppe, til den afslappende del af undervisningen.
Kursusdetaljer
1.300 kr./person
Underviser
Anne Heibøll Nielsen
Mit navn er Anne Heibøll og jeg ELSKER at danse den frie, intuitive dans.
Dans er for mig meditation i bevægelse, og jeg tiltrækkes af motionsformer, der har elementer af leg, nydelse og nærvær i nuet, samt omsorg for os selv og andre i sig.
Jeg er bl.a. uddannet Cand mag.pæd., TOTUM kropsterapeut, NADA-udøver og åndedrætstræner. Jeg kombinerer min glæde ved dansen med min viden og erfaring om nervesystemet og neuropædagogikken, mindfulness, meridianbaner og energiarbejde samt compassion.
I foreningsregi er jeg uddannet gymnastikinstruktør, og har gennem mere end 40 år, dyrket gymnastik, dans, yoga, flow, pilates, Oi-gong mv.
Jeg guider dig gerne ind i dit 'danserum', men dansen er fri og min vigtigste opgave er, at dele dansens gave og få alle til at føle sig trygge og godt tilpas på dansegulvet.
1.300 kr./person
Tilmeld kursus