Afspænding
Prøv afspænding og mindful meditation
Vidste du, at en god vejtrækning kan stimulere din krop og sind til at blive sundere? Afspænding er et udbredt og godt redskab til at optimere din vejtrækning og kan have en positiv effekt på dit helbred. Afspændingsøvelser, herunder åndedrætsøvelser, kommer i mange former og forskellige stilarter. Fælles for alle typer af afspændingsbehandling er dog, at du kan opnå mere dyb afslapning og afhjælpe stress ved at få afspændt kroppen og musklerne.
Få bedre vejrtrækning med afspænding
De fleste er ikke klar over, at de ikke trækker vejret optimalt i hverdagen og kender ikke årsagerne eller konsekvenserne heraf, hvilket kan påvirke deres sundhed.
En måde at begynde at arbejde med din vejrtrækning og dit åndedræt kan være klassisk afspænding, men du kan også overveje mindfulnessøvelser. Hvis du begynder at arbejde på dit åndedræt og vejrtrækning, vil du kunne få en sundere krop og en indre ro, som kan hjælpe med at bekæmpe træthed.
Ved at afspænde kroppen helt, vil du opleve at få bedre søvn. Dit hoved vil heller ikke længere på samme måde være fyldt med tankemylder og overflødige tanker, fordi du slapper af på en ny måde. Du lader tankerne vandre, tager en pause og opnår komplet ro, som er godt, for dit sind.
Afspændingsøvelser
Hos AOF har du en bred vifte af muligheder, når du tilmelder dig et afspændingskursus, og en vigtig del af disse muligheder er øvelsen. Øvelserne, du vil prøve af, varierer derfor også alt efter hvilket hold, du kunne tænke dig at deltage på.
Gennem guidede afspændingsøvelser vil du dog på alle holdene kunne afhjælpe muskelspændinger og diverse problemer. Fælles for øvelserne på holdene er nemlig, at det er teknikker til at slippe spændinger på. Nogle af øvelserne på holdene er mere fysiske end andre - eksempelvis hvis du tilmelder dig et motionshold i forhold til et meditation/mindfulness hold.
Afspændingen vil blandt andet kunne hjælpe på:
- Stress og angst
- Nervesystemet
- Din velvære
- Kroniske smerter
- Vejrtrækningen
- Muskelspændinger
Bevægelse og afspænding
Et eksempel på et afspændingskursus hos AOF kunne være kurset "Bevægelse og afspænding". Her vil du i fællesskab med andre ligesindede løsne muskler og bevæge forskellige dele af kroppen. Her er der særlig fokus på problemområder som bækkenbunden og ryggen, samtidig med at dyb afspænding og balance også er fokuspunkter. De forskellige øvelser på holdet indeholder derudover opvarmning, styrketræning, smidighedstræning, stræk, kropsterapi og afsluttes altid med afspænding.
Et andet hold, du kan tilmelde dig for at afhjælpe anspændthed, er for eksempel et af vores hold, hvor bevægelsen foregår i vand. Hold spændingen i varmt vand og læg mærke til, hvordan det varme vand gør det lettere for dig at spænde musklerne og derefter give slip, så du virkelig føler lettelsen. Den største fordel, og noget du helt sikkert vel lægge mærke til ved at udføre øvelserne i vandet er nemlig, at din kropsvægt er reduceret. Dermed bliver øvelserne lettere at udføre, og du kan være mere fokuseret på åndedrættet og at få slappet af.
Afspænding og andre lignende kurser
Hvad er meditation og mindfulness?
Meditation og mindfulness er to velkendte metoder, du kan bruge til at afspænde og øve dig i at være bevidst om at være i nuet og undgå stress. Du kan bruge afspænding til både at lindre fysiske såvel som psykiske smerter, hvilket også kan hjælpe dig til at sove bedre.
At meditere og dyrke dine tanker er en god form for behandling for mange mennesker, når kroppen og sindet er stresset. Når du først har fået en forståelse og kendskab til øvelserne, kan du også udføre dem på egen hånd bagefter.
AOF har mange forskellige hold, der fokuserer på meditation og mindfulness. Her er der særlig fokus på afslapning, at lande i dig selv og mærke din krop og sinds tilstand. Det gør vi ved at introducere dig til forskellige mindfulness- og meditationsteknikker. At lytte til dig selv, slappe af og være i nuet er en øvelse, der kan vække et vist ubehag, når livet er svært, eller du oplever perioder med angst.
Afspændingshold for alle hos AOF
Hos AOF har vi afspændingshold for alle. Om det er en enkel afspændingsøvelse, et længere afspændingsforløb eller du bare er nysgerrig efter at lære mere, har vi et hold for dig.
På vores hjemmeside finder du over 60 forskellige afspændingshold. De forskellige kurser varierer alle i form af de øvelser, der bliver lavet, og du har derfor mulighed for at melde dig til det hold, der passer med dine interesser og behov. Du kan se tidspunkt, sted og dato for alle holdene i deres beskrivelse. De finder sted på forskellige ugedage og tidspunkter i hele Danmark.
Leder du efter andre typer afspændingshold? Klik her for at se vores andre hold i motion og bevægelse.
Tilmeld dig også mindfulness og yoga
Er du interesseret i flere kurser med fokus på afspænding og rolig vejrtrækning? Så har vi hos AOF et bredt udvalg af yoga og meditationskurser. Her vil du blive introduceret til mindfulness. Du vil lære forskellige øvelser og teknikker du kan bruge i din hverdag og i din træning.
Se vores yoga og meditationskurser herFAQ:
Hvad er afspændingsøvelser?
Afspændingsøvelser er teknikker, der hjælper med at reducere fysisk og mental spænding. De involverer ofte langsomme, kontrollerede bevægelser og åndedrætsøvelser, der fremmer afslapning og reducerer stress.
Hvordan adskiller afspænding sig fra meditation?
Afspænding fokuserer primært på at løsne muskelspændinger og give kroppen ro, mens meditation ofte involverer en mental praksis for at opnå mental klarhed og ro. De kan dog udføres sammen for at opnå en dybere afslapning.
Hvad er fordelene ved afspændingsøvelser?
Afspændingsøvelser kan hjælpe med at reducere stress og angst, forbedre søvnkvaliteten, øge fleksibiliteten, og lindre muskelspændinger og smerter. De kan også hjælpe med at forbedre fokus og koncentration.
Brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til tilmelding, så er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.