Yoga hensyntagende Vejle
Yoga er for alle – også dig, der har brug for at tage særlige hensyn til kroppen.
På dette hold løsner vi op for spændinger og stivhed gennem gode stræk og mobilitetsøvelser. Vi arbejder med styrke, mobilitet og balance gennem rolige yogaøvelser, der styrker kroppen og øger vores velvære. Øvelserne udføres i et roligt tempo med plads til individuelle hensyn. Vi bruger blokke, bælter og puder til støtte, så alle kan være med. Indimellem benytter vi terapibolde til at smidiggøre bindevævet.
Der er opmærksomhed på åndedrættet , og timen afsluttes altid med en afslappende og guidet savasana. Du får dermed både fysisk træning og mental velvære.
Medbring behageligt tøj og gerne varme sokker til afspændingen.
Målgruppen for dette hold er personer, der har behov for skånehensyn i forhold til træningen og som derfor ikke kan deltage på almindelige hold.
Lokalet er på 1. sal uden elevator.
Kursusdetaljer
880 kr./person
Underviser
Malene Lau
Jeg har i mange år interesseret mig for og dyrket yoga og har taget en 250 timers uddannelse certificeret af Yoga Alliance. Derudover er jeg uddannet
børneyogalærer, mindfulnessinstruktør og er tidligere skolelærer. Jeg arbejder som massør, og har igennem dette arbejde en god forståelse for kroppens anatomi og fysik Jeg er meget optaget af, hvordan vi vedligeholder og styrker kroppen gennem mobilitet og bevægelsesglæde.
880 kr./person
Tilmeld kursus