Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 270 kr/person

Kursusdage

  • 25-03-2023
    Lørdag
    10:00 - 14:00

Beskrivelse

Jeg har oprettet dine hold til foråret, som kan ses på undervisernettet. Vil du gå ind og se, at alt er som det skal være? 😊


Denne workshop er en invitation til at fordybe og nære kontakten til dig selv og din din krop. En dag med fokus på ro, selvomsorg, nærvær og velvære i krop og sind.

Du vil gennem dagen få mulighed for at fordybe dig i forskellige mindfulness øvelser, integrere dem med nærende yogastræk og lade din krop, sind og nervesystem finde hvile i liggende afspændinger. Det hele foregår i et langsomt tempo hvor der er tid og plads til, at være til stede i de enkelte stræk og bevægelser, løsne stivhed og stramhed i krop og sind, øge smidigheden i muskler, bindevæv og led samt komme ind i tilstande af afspænding.

Vi vil både arbejde med blide og rolige bevægelser i takt med åndedraget, samt lange og dyberegående stræk med fokus på ro, restitution og selvomsorg. Mens vi er i stillingerne, bliver du guidet i at være mindful tilstede. Mindfulness kan beskrives som evnen til bevidst nærvær og intimitet med livet – som det udfolder sig fra øjeblik til øjeblik. Mindfulness er træning i at være tilstede i nuet, at forankre opmærksomheden i krop eller åndedrag og arbejde på at møde dig selv med venlig opmærksomhed og accept af det, du mærker i din krop, sind og hjerte.

Mindfulness har gennem omfattende forskning vist sig virksom over for symptomer på stress, angst og depression. Mange oplever desuden at mindfulness effektivt kan føre til øget nærvær, forbedret livskvalitet, velvære og mental sundhed, samt en mere venlig og accepterende indstilling over for sig selv og andre.

Dagen afsluttes liggende med en meditativ og afspændende kropsscanning, hvor vi mærker kroppen som den er, styrker vores kropsbevidsthed og finder ro ved at forankre opmærksomheden i kroppen. Her skabes der rum til at finde ro, stilhed og plads til at give efter. En tiltrængt pause fra det ofte travle og stressende liv hvor vi altid skal gøre noget og præstere. En pause hvor det parasympatiske nervesystem kan nære og opbygge dig indefra og genskabe større balance i krop og sind.

Alle, uanset erfaring med yoga og mindfulness, er hjertelig velkomne.

Prisen er pr. person.


Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 70 20 23 77 eller aftenskole@aofsydjylland.dk for at få en reduceret pris.

Lignende kurser