Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 215 kr/person

Kursusdage

  • 05-11-2022
    Lørdag
    10:00 - 13:00

Beskrivelse

Denne workshop er en invitation til at fordybe kontakten til dig selv, din krop og dit liv.
Gennem yoga, mindfulnessteknikker, refleksioner, øvelser og dialog skabes der tid og plads til at undersøge hvad der nærer og beriger dit liv.

Vi vil på forskellig vis udforske temaer som selvomsorg, ro og livsglæde og kigge på hvordan de kvaliteter kan integreres i vores daglige liv. Samtidig vil vi arbejde kropsligt med blide og rolige bevægelser i takt med åndedraget, samt lange og dyberegående stræk med fokus på ro, restitution og selvomsorg. Det hele foregår i et langsomt tempo hvor der er mulighed for, at mærke efter i både krop og sind.

Dagen afsluttes liggende med en blid og afspændende kropsscanning for at give rum til ro, stilhed og plads til at give efter. En mulighed for at komme i kærlig og omsorgsfuld kontakt med din krop som den er. Her kan du få en tiltrængt pause hvor det parasympatiske nervesystem kan nære og opbygge dig indefra og genskabe større balance og livsglæde i krop og sind.

Alle uanset erfaring er hjertelig velkomne.

Om underviseren:
Gull-Maja la Cour er uddannet psykolog, mindfulness-instruktør og certificeret yogalærer fra flere forskellige yogalæreruddannelser, bl.a. yin yoga, hatha yoga, vinyasa yoga, hot yoga og mindful yoga - sammenlagt over 350 timer. Hun arbejder som selvstændig psykolog med kurser, fordybelsesdage, forløb, foredrag og retreats inden for mindfulness, stressreduktion, yoga og psykologi.

Lignende kurser