Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 730 kr/person

Kursusdage

  • 13-09-2022
    Tirsdag
    19:00 - 20:30
  • 20-09-2022
    Tirsdag
    19:00 - 20:30
  • 04-10-2022
    Tirsdag
    19:00 - 20:30
  • 11-10-2022
    Tirsdag
    19:00 - 20:30
  • 25-10-2022
    Tirsdag
    19:00 - 20:30
  • 01-11-2022
    Tirsdag
    19:00 - 20:30
  • 08-11-2022
    Tirsdag
    19:00 - 20:30
  • 15-11-2022
    Tirsdag
    19:00 - 20:30

Beskrivelse

På dette forløb vil du få yoga med fokus på smidighed, mobilitet og afspænding. Det er et hold hvor alle, uanset erfaring med yoga, er hjertelig velkomne.

Dette er en langsom og nærværende yogaklasse med tid og plads til at fordybe oplevelsen i de enkelte stræk og bevægelser, styrke smidigheden i muskler, bindevæv og led samt komme ind i dybere tilstande af ro og afspænding. Yogastillingerne vil primært foregå på alle fire, siddende og liggende og vil også inddrage blide dynamiske elementer i takt med vejrtrækningen. Hele kroppen arbejdes igennem i et roligt tempo så der er god tid til at lytte til de sansninger der opstår i din krop og lære at mærke dine grænser tydeligere. På den måde kan du opbygge en bedre kropsbevidsthed, gå dybere i stillingerne og langsomt lære at justere strækkene efter lige præcis din krop.

I meget af klassen vil vi lade krop og sind smelte hen i lange, jordnære og rolige stræk (yin-inspireret yoga) der fokuserer på at løsne stivhed og stramhed i kroppen og smidiggør både bindevæv, muskler og led. Alle stillingerne er siddende eller liggende og holdes i cirka 3 minutter. De lange stræk giver øget smidighed, særligt omkring skulder, ryg, bryst, hofter og ben. Vi øver os i at være tilstede i nuet, sænke tempoet, reducere opspænding og stress samt finde større mental ro.

Hver session bliver afsluttes med en afspænding, hvor der skabes rum til at finde ro, stilhed og plads til at give efter. En tiltrængt pause fra det ofte travle og stressende liv. En pause hvor det parasympatiske nervesystem kan nære og opbygge dig indefra og genskabe større balance i krop og sind.

Klassen instrueres omhyggeligt og med variationer, samt plads til pause og hvil, så alle kan være med. Jeg lægger altid vægt vigtigheden af at huske, at vores kroppe ikke er ens og derfor skal vi heller ikke ligne hinanden når vi dyrker yoga. Der vil også være mulighed for individuelle korrektioner, hvis du ønsker det, så stillingerne kan tilpasses netop din krop.


Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 70 20 23 77 eller aftenskole@aofsydjylland.dk for at få en reduceret pris.

Lignende kurser