Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 705 kr/person
  • Efterløn, Frederiksberg 633 kr/person
  • Efterløn, København 633 kr/person
  • Ledig, Frederiksberg 633 kr/person
  • Ledig, København 633 kr/person
  • Pensionist, Frederiksberg 633 kr/person
  • Pensionst, København 633 kr/person
  • Studerende, Frederiksberg 633 kr/person
  • Studerende, København 633 kr/person

Kursusdage

  • 14-09-2022
    Onsdag
    17:00 - 18:40
  • 21-09-2022
    Onsdag
    17:00 - 18:40
  • 28-09-2022
    Onsdag
    17:00 - 18:40
  • 05-10-2022
    Onsdag
    17:00 - 18:40
  • 12-10-2022
    Onsdag
    17:00 - 18:40
  • 26-10-2022
    Onsdag
    17:00 - 18:40

Beskrivelse

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med programmering og spildesign? Dette kursus er for dig, der ønsker at udforske de små detaljer i kodens indre liv på en sjov og kreativ måde.

Computere omgiver os overalt i vores dagligdag. Men hvordan tænker de egentlig? Hvad sker der egentlig i maskinen, når den reagerer på vores ofte umiddelbare barøringer?
Og kan vi lære at bruge det til at udforske vores egen kreativitet?

Målet med dette kursus er at give dig en større forståelse af, hvordan vi kan tænke maskinens sprog på en måde, der gør os i stand til at lære den vores egne idéer gennem kodning.
Der vil være fokus på basal interaktion, og vi vil bl.a. bruge vores mobiltelefoner til at udforske de dagligdags resultater af vores kodning.

Kurset består af 6 kursusgange, hvis emmner er beskrevet herunder:
1. Et program. Hvad er en algoritme? Og hvordan ser den ud i programmeringssproget Hollywood?
2. Hvordan får jeg billeder til at bevæge sig på skærmen? Og hvad med lyd? Vi lærer både om computerens eget sprog for det visuelle og auditive, samt hvordan vi selv kan bruge billede og lyd i et program.
3. Dit Eget Spil I - Hvordan er et spil opbygget? Vi ser på nogle simple og mere avancerede eksempler og starter på vores eget spilprojekt.
4. Dit Eget Spil II - Hvad er sjovt i et spil? Vi kigger på, hvordan det nogle gange er snedige detaljer i koden, andre gange helt tilfældige indfald, der gør et spil unikt og sjovt. Og vi arbejder videre med vores eget spil.
5. Dit Eget Spil III - Hvordan kan man få oplevelsen af, at computeren spiller mod eller med én? Vi arbejder videre med vores spil, og hvis vi er modige nok forsøger vi os med simpel AI (Artificial Inteligence).
6. Opsamling – Vi afrunder spilprojektet og tester både hinandens spil og kigger lidt på nogle fra virkelighedens verden.

Kursusgangene vil alle bestå af dels en indledende "forelæsning", som kan variere i længde alt efter hvor godt holdet kender stoffet i forvejen. Dernæst vil der være rig mulighed for at arbejde med opgaver fra kompendiet, stille spørgsmål, udveksle erfaringer og undersøge stoffet på egen hånd og i fællesskab.

Da kurset er "for alle" forventes kun et åbent sind og rettidigt fremmøde!

Om underviseren
Alfkil er uddannet musiker, men har arbejdet med programmering på hobbyniveau hele livet. Hans tilgang til programmering er derfor primært kreativ frem for administrativ, og han er desuden meget glad for oldschool dataapparater og historier fra før dengang 3d-grafikken blev opfundet.
Til dagligt hænger han ud på Amiga-fora såsom www.amigans.net, hvor han ofte byder ind i "kampen" med ny software til forskellige nicheplatforme. Han har desuden taget første del af softwareuddannelsen på DTU med rene 12-taller. Kontakt Alkil på alfkil@gmail.com, hvis du har spørgsmål til kursets indhold.

Bemærk

Detter er et kurus for alle - det vil sige også dig som er helt ny på området! Det eneste du skal er at møde op med din laptop-computer, hvorpå der er installeret programmeringsværktøjet Hollywood. Husk også oplader!

Programmet Hollywood er vigtigt, da vi lærer om de forskellige sider af programmeringen ved hjælp af Hollywood MAL: https://www.hollywood-mal.com/

Som elev skal du selv anskaffe denne softwarepakke, der koster ca. 670 kr. Det anbefales, at du køber downloadversionen, for at få den i hænderne så hurtigt som muligt. HUSK AT KØBE PAKKEN TIL DEN RIGTIGE PLATFORM! (Linux, Mac, Windows)

Lignende kurser