Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 575 kr/person
  • Pensionist, Rudersdal 520 kr/person

Kursusdage

  • 29-04-2023
    Lørdag
    10:00 - 15:00
  • 30-04-2023
    Søndag
    10:00 - 15:00

Beskrivelse

Crazy quilt

På dette weekendkursus dykker vi ned i, hvordan vi med nogle simple teknikker kan udnytte selv de mindste stofrester til at fremstille nye, smukke tekstiler.

I den tekstile historie har vi udnyttet hver en stump og trevl indtil det var slidt op, og alle ressourcer blev udnyttet. I den industrielle verden bliver overskudstekstil ofte skåret op og brugt som bl.a. isolering, men på dette kursus vender vi tilbage til grundtanken og tager fat i vores stofrester og vi gør det med teknikken crazy quilt.

Crazy quilt er en teknik taget fra patchwork, hvor man lægger linealen væk og syr små stykker stof sammen til farverige kunstværker. I løbet af weekenden når vi at sy en eller flere blokke til inspiration til større projekter. Det efterfølgende kursus ”Bæredygtigt design” er meget velegnet som opfølger til ”Crazy quilt”.


Tine Binzer

Founder og CEO af tine.openhagen

www.tinecopenhagen.dk / Instagram: tine.copenhagen

Jeg kommer fra en familie, hvor håndarbejde er en naturlig del af hverdagen og jeg er vokset op til lyden af en snurrende Bernina og klirrende strikkepinde. Jeg har lært håndarbejde fra barnsben og er med tiden blevet stærkt inspireret til at arbejde med selv de mindste ressourcer inden for både strik og stof.

Efter nogle år med at afsøge interessen for at arbejde bæredygtigt, grundlagde jeg tine.copenhagen, der arbejder med tekstil ressourceudnyttelse.

Bemærk

Du skal medbringe:

Symaskine med nål (gerne ekstra nåle), over- og undertråd, knappenåle og en saks.

Dine stofrester, gerne mange forskellige, små stykker fast stof som bomuld, hør, silke eller blandede fibre. Du er også velkommen til at medbringe stykker af renvaskede skjorter, duge, gardiner, dynebetræk og dækkeservietter.

 jersey/jogging/t-shirtstof er sværere at sy crazy quilt i, så det vil jeg ikke anbefale.

Evt: Du kan medbringe rullekniv/skæreplade, men det er ikke en forudsætning.

På kursus har vi både strygejern og -bræt, forlængerledninger og borde i forskellig højde.

Lignende kurser