Beskrivelse
Kom og vær med til en kreativ maledag, hvor vi udforsker den spontane og intuitive tilgang til maleriet. Vi tilstræber en umiddelbar og legende indstilling til farvens, formens og linjens udtrykskraft, og maler ud fra vores fantasi, følelser og stemninger. Dagen starter med en introduktion til det intuitive billedudtryk og de ubevidste billeder som fødes i kreative processer. Vi tager udgangspunkt i et tema, som vi undersøger gennem en serie af øvelser og visualiseringer dagen igennem. Der gives individuel instruktion og vi mødes til fælles billedgennemgang, hvor vi deler vores oplevelser med hinanden
Vi maler både i store formater i akrylfarve og i mindre format med
oliekridt. Kurset er åbent for alle der har lyst til at udforske deres kreative
side.
Du kan male med akrylfarve, akvarel, oliekridt og farveblyanter. Du medbringer dine egne materialer: farver og papir (A2, A3 el. A1format) og evt. lærred.
For yderligere information kontaktes underviser Britta Outzen - udd. ved det Kgl. Danske Kunstakademi. Mail: britta.post@hotmail.com
Bemærk
På dette kursus skal du medbringe dine egne materialer. Undervisningstiden er incl. frokostpause, medbring madpakke og drikkelse.