1.850 kr./person

Mal og tegn med hjertet

Lær at udtrykke dig selv i billeder både gennem tegning og maleri. Kurset er for alle der vil fordybe sig i sit eget kreative univers, uanset niveau og erfaring.

Fokus er ikke på det færdige resultat, men på at du kan fordybe dig i den kreative proces og udtrykke dig selv frit. Gennem åbenhed, accept og undrende nysgerrighed vil du opnå kontakt til din intuition og åbne op for din kreativitet og fantasi, når du skaber dine billeder.

Din indre kritiker, der begrænser kreativiteten, vil holde op med at dømme og kritisere. Der er ikke noget der er rigtig eller forkert når man udfolder sig i det kreative univers.

Når du sætter din kreativitet fri, vil du opleve frihed, livsglæde, energi og ro. Dine billeder vil tale direkte til dit hjerte og give dig indsigt om dig selv.

Dit kunstneriske udtryk kan du bruge som kompas i dit liv og det vil motivere dig til at følge dit hjerte og udfolde din kreativitet også på andre områder i livet.

Du lærer forskellige teknikker i akrylmaleriet, men også med mixed media, hvor man bruger andre materialer i sit maleri.

Kursusdetaljer

Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246, 2840 Holte
Torsdag, 17:00 - 20:30
40 lektioner, 10 mødegange
Torsdag 15. januar, 2026
Holdnr.: 7126102006

1.850 kr./person

ledige pladser

Underviser

Gabriela Hørning

Jeg tilbyder undervisning i maleri og tegning med fokus på fordybelse, kreativ udvikling og personlig vækst. Med erfaring som kunstner, underviser og kunstterapeut skaber jeg et trygt og inspirerende rum, hvor deltagerne kan udforske deres kreative potentiale og finde nye måder at udtrykke sig på.

I mine forløb handler kunst ikke kun om teknikker og færdigheder, men også om at skabe plads til refleksion, nysgerrighed og fællesskab. Jeg lægger vægt på at støtte den enkelte i at bruge kunsten som et redskab til at opdage nye sider af sig selv – og til at finde ro og energi i en travl hverdag.