Lær at tegne - kreativ og klassisk tegneteknik
I
dette tegnekursus forener vi kreativitet med klassiske metoder. Vi kaster et
blik på en række af kunsthistoriens prominente tegnere og prøver kræfter med
deres teknikker og tilgange. Få styr på sight-size, perspektiv, farver og meget
andet.
På kurset får du produceret en række studier og skabt overblik over
tegnekunstens vigtigste principper. Hver undervisningsgang indledes med nye
teknikker og konkluderes med en fælles, konstruktiv gennemgang af dagens dont.
I kursets løb får vi således dækket bl.a. tonal tegning, farveteori og
komposition, ligesom vi drøfter materialer og nyttig litteratur.
Valget bør falde på dette kursus, hvis du ønsker en koncentreret indføring i
tegnekunsten, hvis du er interesseret i at arbejde praktisk med kunsthistorien,
eller hvis du blot ønsker ny inspiration til at arbejde selvstændigt.
Kurset henvender sig til alle niveauer.
Personlig vejledning efter behov.
Følgende materialer medbringes:
- Papir (Skitsepapir, tegnepapir eller pastelpapir. Gerne ca. A3 og gerne
tonet).
- Tegneplade, clipboard el.lign.
- Tegnekul (Blødt, gerne fint el. mellemstørrelse)
- Blyanter (Af forskellig hårdhed)
Øvrige nyttige remedier:
- Farveblyanter, pastelblyanter, tørpasteller el. oliepasteller
- Tegnestub
- Lineal
- Tape
- Fixativ
- Mappe til de færdige tegninger
Underviser:
Mark Holm Møller. f. 1986.
Billedkunstner, kunsthistoriker cand. mag.
Underviser i tegning og maleri.
www.husetiasnaes.dk/mark-holm-møller
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU).
Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF
forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det
forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.
Kursusdetaljer
2.125 kr./person
Underviser
Mark Holm Møller
2.125 kr./person
Tilmeld kursus