Kom i gang med at sy i Aarhus
-et endags kursus for en nybegynder.
På dette kursus bliver du introduceret til det mest basale indenfor syning.
Du er absolut nybegynder og vil gerne i gang med at lære at sy.
Vi gennemgår trådning af en symaskine, klipning af mønster på stof, sømrum, trådretning, hæfte, trevlekanter (zig zag).
Det gør vi ved at sy et par hyggebukser af et gammelt dynebetræk.
Det eneste du skal medbringe er et dynebetræk og sytråd i samme farve og en bred elastik til taljen på 3-4 cm i bredden.
Jeg har snitmønster, symaskiner og sygrej.
Underviser
Kamilla Marie Korsgaard
Med en baggrund som tekstilformidler, har jeg de sidste tolv år arbejdet som underviser indenfor det tekstil fag. Syning, mønsterudvikling, materialelære, designprocesser, tekstiltryk og pædagogik har fyldt alt i min dagligdag.
Udover undervisning har jeg arbejdet med brudekjoler, både som ansat og som selvstændig. Jeg har arbejdet med indfarvning og omforandring af brudekjoler, så de kunne bruges igen.
At arbejde med design, materialer, form og farve er en stor fryd for mig.