1.260 kr./person

Strik med Striksakken

For begyndere og øvede

På dette kursus underviser strik­ke­de­sig­ner Striksakken (Kir Qvortrup) med afsæt i sit personlige univers, hvor strik er både håndværk, leg og fordybelse. Undervisningen er individuel og tilpasses den enkelte deltager - uanset om du er nybegynder eller erfaren strikker.
Du kan vælge at strikke en af Striksakkens originale opskrifter, arbejde videre på et igangværende projekt eller få vejledning i at udvikle og designe dit eget strik fra bunden. Der arbejdes med både basale og avancerede teknikker, forståelse af konstruktion og opskrifter samt med at finde og styrke dit personlige udtryk. Vi øver os i at læse strikketøjet, så du bliver i stand til selv at rette uundgåelige fejl og komme videre med projekter, du er kørt fast i.

I undervisningen lægges der vægt på ro, nærvær og overskuelige processer, som skaber tryghed og plads til fordybelse. Kurset er for dig, der søger faglig inspiration, kreativ udvikling og en legende tilgang til strik i et hyggeligt og motiverende un­der­vis­nings­rum. Da deltagerne kan have meget forskellige udgangspunkter og niveauer, finder vi vejen videre sammen.

Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager over­før­sels­ind­komst (inkl. SU).
Personer over fol­ke­pen­sions­al­de­ren, 18-25-årige samt modtagere af over­før­sels­ind­komst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.

Kursusdetaljer

Medborgerhuset Danasvej, Danasvej 30 B, 1910 Frederiksberg C
Tirsdag, 16:00 - 18:00
12,5 lektioner, 5 mødegange
Tirsdag 21. april, 2026
Holdnr.: 1726102331

1.260 kr./person

ledige pladser

Underviser

Kir Qvortrup

Kir Qvortrup er strik­ke­de­sig­ner og underviser bag brandet Striksakken. Hun er uddannet moderne danser med speciale i formidling og har mange års erfaring med undervisning af både børn, unge og voksne. Siden 2012 har hun arbejdet fuld tid med design og formidling af strik og læder og følges i dag af over 118.000 på sociale medier.

Som underviser lægger Kir vægt på ro, nærvær og en legende tilgang til strik – uanset niveau. Hendes undervisning spænder fra basale og avancerede teknikker til personlige projekter og design fra bunden.