
750 kr./person
Naturalistisk maleri - portrætter, landskaber og stilleben - Lemvig
Vil du gerne lære at male naturalistiske, realistiske billeder, portrætter, landskaber eller stilleben, er denne workshop tilrettelagt for dig.
Efter 27 år som billedkunstlærer i gymnasieskolen, og 17 år som aftenskoleunderviser, er det Franks erfaring, at alle kan lære at male naturalistiske motiver uanset deres forudsætninger. Begyndere, let øvede og mere erfarne kursister er derfor meget velkomne.
Workshoppen tager netop udgangspunkt i den enkelte kursists erfaring og niveau. Du undervises i de teknikker kunstmalerne 1870-1910 (f.eks. P.S. Krøyer og Vilhem Hammershøi) har brugt og du vil få masser af individuel sparring og udfordring. Du vil få mulighed for at arbejde meget intenst med dine egne værker, og gradvist se resultatet af din indsats.
Eneste forudsætning for at deltage er, at du har lyst til at male naturalistiske, realistiske motiver sammen med andre amatørmalere.
Du får råd og vejledning til at købe de materialer du har brug for undervejs.
Kursusdetaljer
750 kr./person

Underviser
